Tillykke CEPOS

For 10 år siden deltog jeg i en historisk begivenhed. I selve øjeblikket ved man ikke nødvendigvis, at man er med til en historisk begivenhed – i sagens natur kan man først efter nogle år vurdere, om nogen blivende er blevet skabt, eller om man blot har bevidnet en døgnflues korte liv.

Nu 10 år efter kan jeg imidlertid sige, at vi, der var til stede i Palmehaven på Hotel D’Anglettere, da CEPOS blev skabt – vi var med til en begivenhed, der forandrede det politiske landskab permanent. Det var ikke til at vide, om CEPOS ville få gennemslagskraft – om tænketanken ville blive taget alvorligt – om sponsorerne ville blive ved med at smide penge efter projektet. I dag kan vi se, at CEPOS i den grad er slået igennem og bliver taget alvorligt. Derfor er der stadig venlige mennesker, som vil betale gildet, for en institution som CEPOS kan ikke fungere udelukkende ved frivillig arbejdskraft.

For 10 år siden var jeg en småfrustreret Venstremand, som selv havde forsøgt at bringe Venstre ind på en mere liberal kurs gennem kaffeklubben Espresso. Vi fik en venlig behandling ikke mindst af Lars Løkke Rasmussen, men da Claus Hjort Frederiksen på et tidspunkt sagde noget i retning af, at en regering jo ikke er en studiekreds, så var jeg nødt til at erkende, at han havde en pointe. Når en minister tænker højt, så er der en forventning om, at tankerne hurtigst muligt omsættes i konkret lovgivning. Derfor manglede der noget – for de liberale tanker skulle tænkes – og meget gerne højt.

Her kom CEPOS som svaret på mine – og mange andres – bønner. Derfor mærkede jeg historiens vingesus i Palmehaven på D’Angleterre. CEPOS var den game changer, som det liberale Danmark havde brug for. Martin, Mads og Kasper kunne sige de ting, som andre ikke turde sige – eller ikke mente … endnu.

En uafhængig tænketank kan ikke bankes på plads – og med tiden har det jo vist sig, at mange af de emner, som CEPOS bragte frem, gik fra at være tonedøve fantasier til realpolitik.

Derfor var jeg på plads i går, da de 10 år blev fejret. Sammen med mange andre – bl.a. mit store idol fotografen Jacob Holdt (som beklagede sig over det lave antal kvinder til receptionen) og selveste Poul Schlüter – personificeringen af ånden fra 82. Og naturligvis min formand – Lars Løkke Rasmussen – der holdt en selvironisk og morsom hyldesttale.

Mine ønsker frem mod 25 års jubilæet skal være, at CEPOS i endnu højere grad også beskæftiger sig med andre temaer end de strengt økonomiske. Juridiske og værdipolitiske emner kan måske ikke aflæses direkte på bundlinjen hos sponsorerne, men ikke desto mindre er der behov for en liberal stemme, der kommer mere bredt ud.