Terror kender ingen grænser

Retsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark stadig kan være en del af Europol. Det er afgørende for politisamarbejdet. Ikke mindst i kampen mod terror.

Nytårsdag 2010: En somalier trænger ind i den danske satiretegner Kurt Westergaards hus med en økse. Westergaard når at søge tilflugt i et sikkerhedsrum.

10. september 2010: En mand rejser fra Belgien til Danmark. Han sprænger en mindre bombe på Hotel Jørgensen og bliver pågrebet, inden han når at gennemføre sit planlagte angreb på Jyllandsposten. Ingen kommer til skade.

29. december 2010: Tre mænd rejser fra Sverige ind i Danmark med planer om at storme Jyllandsposten med maskinpistol. Politiets Aktionsstyrke anholder mændene i en lejlighed samt en fjerde dansk medsammensvoren, inden gerningsmændene når at udføre deres terrorhandling.

Lige siden Muhammed-krisen i 2005 har vi måttet leve med en øget terrortrussel mod Danmark. Terroren er kommet tæt på mange gange, men vi slap med skindet i behold. Beskyttet af et uforklarligt danskerheld og et fantastisk politi – og efterretningsarbejde har vi måske gået rundt og troet, at vi var usårlige – at terroren aldrig ville nå Danmark.

Men det gjorde den. Den 14. og 15. februar krænkede terroren vores frie samfund. To mennesker dræbt, seks politifolk såret, en befolkning i chok. Terroristen var dansker, og det gør ham selvfølgeligt til et dansk problem. Men terror kan også, som vi kan se, komme udefra. Derfor er terror i sig selv et internationalt problem. Et problem, der ikke kender til landegrænser.

Det har terrorismen tilfælles med sager om menneskehandel, narkokriminalitet, svindel, organiserede røverier og anden grænseoverskridende kriminalitet, som samlet stiger år for år. Der er heller ikke noget, der tyder på, at terrortruslen mod de frie europæiske lande vil blive mindre – senest bevist med angrebet i Frankrig og nu også Danmark. I den erkendelse har regeringsledere fra hele Europa sat sig sammen for at diskutere, hvordan vi kan styrke Europols(den europæiske politienhed) rolle i kampen mod terror.

Men når Europol i en meget nær fremtid overgår til overstatsligt plan i EU, så kapper Danmark samtidigt snoren til Europols politisamarbejde. Vores retsforbehold betyder nemlig, at Danmark står uden for retslige anliggender på overnationalt plan – heriblandt et politisamarbejde.

Danmarks retsforbehold svækker dermed danskernes sikkerhed. Uden politisamarbejdet mister vi bl.a. adgang til at søge oplysninger om mistænkte i Europols Informationssystem. Vi mister adgangen til erfaringsmøder med eksperter, og vi mister adgang til udvekslingen af dna-profiler, fingeraftryk og motorkøretøjsoplysninger. I kampen mod anden grænseoverskridende kriminalitet er det et alvorligt problem. I kampen mod terror er det et spørgsmål om liv og død.

Med udsigt til en styrkelse af Europol ved vi ikke præcist, hvilke andre redskaber, vi går glip af. Men vi ved, at hvis vi står uden for, så svarer det billedligt talt til, at jagten først starter, når gerningsmanden krydser grænseovergangen ved Kruså. At fange terrorister er en kamp mod uret. Forbeholdet kan betyde, at vi taber den kamp.

Det kan vi undgå ved at afskaffe Danmarks retsforbehold og erstatte det med en tilvalgsordning, hvor vi selv vælger, hvilke områder vi vil tilslutte os – heriblandt Europol. Et bredt flertal i Folketinget er enigt om en sådan løsning. Modstandere af dette synspunkt argumenterer for, at vi sagtens kan lave såkaldte parallelaftaler, der sikrer samarbejde af Europols kaliber, og samtidigt bevare retsforbeholdet. Men med en parallelsamtale får vi ikke indflydelse på, hvordan et Europol-samarbejde skal udvikle sig.

Samtidigt ved vi, at sådanne aftaler kan tage år at forhandle på plads. Skal Danmark kæmpe i blinde indtil da?

Senest i marts 2016 skal Danmark holde folkeafstemning om retsforbeholdet. Der er flere argumenter for, at stemme ’ja’ til afskaffelse af forbeholdet. Men i lyset af de seneste terrorhandlinger i Europa må det mest oplagte argument nu være: Terror kender ingen landegrænser. Skal vi lade os stoppe af vores? At afskaffe retsforholdet handler om din og min sikkerhed – slet og ret om politiets ressourcer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Og terror er på alle måder en grænseoverskridende aktivitet. Vi skal være grænseoverskridende i vores svar.

Hold fokus!

Terroristerne i Frankrig slog ihjel i Allahs navn. Så ja – naturligvis er der en forbindelse mellem Islam og terrorisme. Det var jo også budskabet bag Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i sin turban.

Er terroristerne repræsentative for verdens 1.6 milliarder muslimer? Det vil jeg fandme ikke håbe, for så ser det sort ud.

Det er heldigvis ikke kun mit håb, men også min klare overbevisning. Verdens største religion (kristendommen) er ikke i krig med den næststørste. Lars Løkke Rasmussen har fuldstændig ret, når han beskylder terroristerne for at voldtage Islam.

Jeg fik et retorisk spørgsmål på Facebook fra min gode gamle ven Søren Peter Jensen, der ikke mente, at der findes terrorister, der slår ihjel i Jesu navn. Jo, det gør der desværre.

Har vi allerede glemt Anders Breivik? En kristen nordmand, der påberåbte sig at være korstogsridder. Se eksempelvis denne artikel http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/terrorist-trækker-på-kir….

Han var dedikeret frimurer og lod sig afbilde på forsiden af sit manifest i sit stiveste frimurer puds.

Er der flere islamistiske terrorister end kristne? Ja mange flere. Men der er som sagt desværre også mennesker, der slår ihjel i Jesu navn. Se artiklen her: http://en.m.wikipedia.org/wiki/Christian_terrorism

I artiklen henvises der bl a til Ku Klux Klan. Deres handlinger kan vel vanskeligt kategoriseres som andet end terrorisme – næppe tilfældigt, at de benytter sig af brændende kors.

Disse kristne terrorister voldtager kristendommen.

Der er desværre muslimer – og nok flere end vi bryder os om – der sympatiserer med Al Qaeda, Boko Haram, Islamisk Stat og hvad disse vanvittige og onde mennesker ellers kalder sig. Lige som der var socialister, der sympatiserede med Rote Arme Fraktion, De Røde Brigader og Blekingegadebanden (Kommunistisk Arbejds Kreds). Gjorde det enhver SFer og Socialdemokrat til potentiel terrorist? Nej naturligvis ikke selvom de alle bekendte sig til socialisme. Men de kommunistiske terrorister håbede på at fremprovokere en så voldsom modreaktion fra den kapitalistiske stat, at masserne rejste sig og slog igen. (Læs Peter Wivels fremragende bog Baader-Meinhof. 30 år med tysk terror.) Og så var verdensrevolutionen i gang.

Jeg er overbevist om, at det bedste, der kan ske i de islamistiske terroristers øjne, er, at vi sætter lighedstegn mellem dem og hele Islam og alle muslimer. Deres våde drøm er at få 1,6 milliarder muslimer som kampfæller. Det er mit mareridt. Lad være med at puste til ilden. Hold fokus.

Bekæmp de islamistiske terrorister og terror sympatisører med alle våben – naturligvis uden at gå på kompromis med vores principper i et vestligt retssamfund. Bekæmp deres kalifat, hvor der ikke eksisterer nogen form for religionsfrihed eller ytringsfrihed.

Men kun dem! Der er ikke krig mellem verdens største religion (Kristendom) og den næststørste (Islam.) Gud ske lov.