SFs kommunale fyringer er en underskudsforretning

SF vil fyre 4.000 offentligt ansatte i den kommunale administration – men bare rolig. I samme sekund vil folkesocialisterne bruge de sparede lønkroner på at ansætte 7.000 andre inden for ældrepleje, daginstitutioner og folkeskolen.

Verdens største offentlige sektor bliver endnu større med forslaget , som netto fører til 3.000 flere offentligt ansatte, ligesom forslaget ikke bidrager med en krone til den offentlige økonomi. Tværtimod – for SF mener, at det område, der først og fremmest skal holde for, er kommunernes udbuds- og indkøbsafdelinger. Villy Søvndal vil nemlig afskaffe kravet om, at 25 % af kommunernes opgaver skal konkurrenceudsættes. Overflødigt bureaukrati kalder han det, og så nævner han ellers kun afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen som eksempler på, hvor han vil gøre det lettere for kommunerne, så man kan undvære nogle embedsmænd.

Til Villy Søvndals orientering kan jeg oplyse, at der langt fra er 4.000 medarbejdere i kommunerne, der beskæftiger sig med udbud. Tallet svarer til 40 pr. kommune i snit. Jeg har undersøgt tallene nærmere for Frederiksberg. Her svarer det til ca. 70 medarbejdere. Der er imidlertid kun 7-8 medarbejdere, der arbejder med udbud, så Villy Søvndal har kun peget på 10 % af de medarbejdere, han vil fyre. Hvis de medarbejdere holder op, så holder kommunen samtidigt op med at sende noget som helst i udbud. Villys forslag om at ophæve kravet om 25 % udbud afløses således de facto af et krav om 0 % udbud, for ellers kan man jo ikke fyre medarbejderne i administrationen.

Nu bliver Søvndals forslag for alvor tragikomisk, for han har i sin visdom peget på lige præcis den medarbejdergruppe, som sammen med parkeringsvagterne tjener deres egen løn hjem mange gange. Bare på Frederiksberg vil den udbudsplan, som kommunen lige har vedtaget, medføre besparelser på 150 millioner kr. over fire år. Og så har jeg slet ikke nævnt de besparelser, som allerede er  indhentet gennem mange års udbud, hvor man som regel sparer omkring 20 % pr. udbud, hvad enten der er tale om rengøring eller bleer.

Facit for Frederiksberg  vil være et minus på 150 millioner kr. på fire år, og tallet vil vokse i takt med, at de nuværende udbudsaftaler udløber, for der  vil ikke have nogen medarbejdere til at udarbejde nye udbud.

Så har jeg slet ikke nævnt den detalje, at det i en række tilfælde er påbudt at sende opgaver i udbud – ofte som følge af regulering, der er fælles for EU. Det kan formentlig godt lade sig gøre at reducere antallet af ansatte i den kommunale administration. En ting er dog sikkert – det vil være en klar underskudsforretning, hvis det bliver udbuds- og indkøbsafdelingen, der skal holde for.

I orkanens øje

I orkanens øje er der vindstille. Når man selv stiller op til valget, så er det svært at følge mediernes dækning af valget. “Så du de konservative i fjernsynet i går?” lyder et typisk spørgsmål, og svaret er – “nej, jeg var i gang med at producere annoncer, skrive debatindlæg, være til vælgermøde – eller noget fjerde”.

Til gengæld får vi  talt med en masse vælgere. Betalingsringen er der ikke mange på grænsen mellem Vanløse og Frederiksberg, som synes om. Jeg har hevet en hel del underskrifter hjem på den konto og oplevet det ret sjældne, at vælgere selv er kommet hen for at få lov til at skrive under.  Især håndværkere er virkelig vrede over, at de skal betale for at krydse betalingsringen. En enkelt Audi var med på idéen – for som han sagde – så får jeg mere plads på vejen.

Heldigvis er det hele ikke betalingsring . I dag var jeg f.eks. inviteret til møde på teologistudiet, hvor vi bl.a. diskuterede kirkepolitik. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, men det var en spændende debat, hvor Ida Auken havde det standpunkt, at man skulle være teolog for at kunne diskutere kirkepolitik. Hun er selv teolog – glemte jeg at fortælle det?

På gaden vil de fleste høre om den økonomiske politik. Det tager jeg som et godt tegn. Hvordan det går, må du ikke spørge om – men jeg tror, at det går fremad.