Grundskylden skal standses

20150527-Jan græs b_1600

Jeg flyttede hjemmefra i en lille lejlighed på Howitzvej med min kæreste, som jeg senere er blevet gift med. Derfra flyttede vi til en større andelslejlighed på Godthåbsvej, hvor vi fik vores datter. I dag har vi halvdelen af et hus på C. F. Richs Vej, og her har vi også fået en søn. Vores boligudgifter er naturligvis steget. Det er rimeligt nok, for vi har fået mere plads.

Derimod er det helt urimeligt, at vores boligskatter er steget så voldsomt. Det bliver dyrere og dyrere at bo i København. Flere og flere yngre familier tvinges ud af byen, og pensionister er nødt til at sælge deres hus, selvom de gerne ville blive boende. Den stigende grundskyld er et problem – i hvert fald her i hovedstaden.

I Venstres folketingsgruppe er der mange fra provinsen, som ikke mærker grundskylden på deres egen krop. Og deres vælgere gør heller ikke. Grundskylden fylder ikke meget i deres verden – forståeligt, når man slipper med 4.000 kr. om året. På Frederiksberg kommer vi derimod til at betale over 100.000 kr., og så er det svært at være ligeglad. Derfor er det afgørende med en storbystemme i Venstre, der tager københavnernes problemer alvorligt.

Grundskylden skal bremses

Stigningen i grundskylden skal standses, og jeg foreslår, at staten og kommunen deles om regningen. Jeg kan ikke love, at det bliver gennemført, men jeg kan love, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Og jeg kan garantere, at ingen i Venstre er lige så optaget af grundskylden, som jeg er.

Problemerne med den voldsomme grundskyld skal løses

Når jeg sidder på Frederiksberg Rådhus og beklager mig over de vanvittige stigninger i grundskylden, får jeg at vide, at problemet skal løses på Christiansborg. Når jeg sidder på Christiansborg og brokker mig over det samme, så skal problemet løses ude i kommunerne.

Jeg er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse – og af Folketinget. Så hvad jeg skal sige til den vælger, der beklager sig over de stigende grundskyldsbetalinger? Jeg kan ikke spille Sorteper videre – for Sorteper havner hos mig selv.

Problemet med den stigende grundskyld er stort i flere kommuner – men størst på Frederiksberg. Og der er rigtig mange kommuner, hvor det slet ikke er et problem. I de grundskyldsplagede kommuner er det et problem for alle – hvad enten de ejer eller lejer – og hvad enten de bor i hus eller lejlighed – men problemet er størst for villaejerne.

Dem, der betaler allermest i grundskyld, er altså villaejerne på Frederiksberg. Et lille mindretal i en lille kommune. Det gør ikke debatten lettere, for dem med hus på Frederiksberg er som bekendt overbetalte direktører og departementschefer, der vælter sig i rødvin og store bøffer, og hvis de skal slippe billigere i skat, så skal pengene jo tages fra fattige fiskere i Nordjylland. Og hvis man vil gøre noget ved problemet lokalt, så skal pengene tages fra de syge og de svage – ikke sandt?

Virkeligheden er langt mere nuanceret, men nuancer har det svært i politik.

De Konservative forsøger at få Venstre til at fremstå som et parti, der svigter boligejerne, og jeg har svaret tilbage, at det kan de selv være. De har ikke kun svigtet på Frederiksberg – en konservativ højborg – men også i Viborg, der indtil for nylig havde partiformanden som borgmester. Og flere andre kommuner. Imidlertid giver det ikke mening at slås om skylden, for som bekendt er det ikke os, der sidder i regering, og så længe farven på regeringen er rød, bliver der ikke ændret ved grundskylden på landsplan. Sønderjylland har nemlig sin helt egen skatteminister, der har skrevet følgende i Politiken: ”Nu bor jeg jo i Sønderjylland, og derfor har jeg måske et lidt andet syn på sagen, end dem, der kun fokuserer på Frederiksberg, København og omegn.”

Det er forståeligt nok, at grundskyldsdebatten ikke fylder meget i Benny Engelbrechts sønderjyske baghave. Et typisk hus på de kanter kan fås for 2 millioner. Det samme hus ville koste 6 millioner, hvis det lå på Frederiksberg. Men Bennys bysbørn slipper med 4.000 kr. om året i grundskyld. På Frederiksberg lyder regningen på over 50.000 kr. – og den stiger til over 100.000 kr. Man skal altså betale 25 gange mere for et hus, der ”kun” koster 3 gange mere. Er det rimeligt?

Skal man bo på Frederiksberg, i København eller Nordsjælland for at kunne se problemet? Det kunne man frygte, og derfor undersøgte jeg sagen. Jeg fik Epinion til at stille følgende spørgsmål:

”En grundejer på Frederiksberg kommer snart til at skulle betale ca. 100.000 kr. årligt i grundskyld. I Thisted stiger beløbet til ca. 3.900 kr. Hvor enig er du i følgende udsagn. ”Forskellen i grundskyld mellem de to kommuner er urimelig”?  

Hele 26 % svarede meget enig og 21 % var enige. 12 % var uenige og kun 8 % meget uenige. (Resten svarede ved ikke og hverken eller.) Altså 47 % mod 20 %. Det er ret markant.

Endnu mere markant blev det, da jeg spurgte, om ”Folketinget bør begrænse stigningerne i grundskylden?”

Her svarede 27 % meget enig og 36 % enig. 6 % var uenige og kun 3 % meget uenige. 63 % vil altså have Folketinget til at bremse grundskylden – kun 9 % er imod, hvilket er nogenlunde det samme antal, som siger, at de vil stemme på Enhedslisten. (Resten fordeles mellem ved ikke og hverken eller.)

Hvad har Folketinget med grundskylden at gøre? Det er jo kommunerne, der fastsætter grundskyldspromillen, og på papiret er det kommunerne, der får provenuet. I realiteten er det imidlertid staten, der får glæde af øget boligskattebetaling som følge af de stigende vurderinger. Når kommunernes provenu af grundskyld stiger, så neutraliserer staten nemlig merindtægterne i kommunerne ved at sænke statens tilskud til kommunerne tilsvarende.

Det er ingen undskyldning for kommunerne til ingenting at gøre, men jeg er enig i, at staten bør medvirke til en løsning – for det er staten, der tjener pengene.

Er det kun staten, der tjener penge som følge af de stigende vurderinger? Nej – der er naturligvis også husejere, der tjener penge, når de sælger deres hus. Høje huspriser giver høj grundskyld – men kan også give høj indtjening, når huset skal sælges. Er det så ikke rimeligt, at der skal betales en høj skat?

Argumentet er kun delvist korrekt. Høje huspriser giver nemlig også høj risiko for at tabe mange penge, når huset sælges. Priserne faldt voldsomt efter 2008, og det kan ske igen. Samtidig er det ikke logisk, at det kun er husejere i ganske få kommuner, der beskattes så voldsomt af deres gevinst. Hvis et hus til 6 millioner kr. på Frederiksberg bliver 5 % mere værd på et år, så beskattes gevinsten med 33 %. Hvis det samme sker for et hus til 2 millioner kr. i Sønderjylland, så beskattes gevinsten kun med 4 %.

Helt absurd bliver det imidlertid, når man sammenligner ejerlejligheder med huse. Vurderingen af grunde med villaer er sat alt for højt i forhold til grunde med etageejendomme. En grund med et hus på 6 etager med en bebyggelsesprocent på 300 er selvfølgelig mange gange mere værd end en grund, hvor der ligger et enkelt parcelhus med en bebyggelsesprocenten på 30. Skal vi gætte på noget i retning af 10 gange så meget?
Denne absurditet fører eksempelvis til, at en enlig mor i et hus på 64 kvadratmeter i Brønshøj til 1,9 millioner kroner skal betale over 30.000 kr. i grundskyld. Til sammenligning er regningen under 10.000 kr. for en herskabslejlighed på Østerbro, ejet af en tidligere B&O-direktør. Lejligheden er tre gange så stor og tre gange så meget værd som huset i Brønshøj, men der skal kun betales 1/3 så meget i grundskyld.

Et andet argument for den høje grundskyld er, at har man råd til et dyrt hus, så tjener man mange penge, og så er det vel rimeligt, at man betaler meget i skat. Jeg har endda hørt nogen sige, at borgerne i hovedstaden tjener flere penge end sønderjyderne, og derfor har de råd til at betale en høj grundskyld. (Og det var ikke en fra Enhedslisten, der sagde det.) Hvad skal man sige? Hvis man tjener mange penge, så betaler jo også mange penge i indkomstskat – er det ikke nok? I øvrigt bliver man jo ikke rigere af at have en lille have i Brønshøj end en stor herskabslejlighed på Østerbro. Og husk, at de færreste har købt deres hus kontant. Pengene er lånt – så i realiteten betaler man skat af et lån – oven i renterne.

Jeg tør ikke love andet, end at jeg vil kæmpe videre mod urimelighederne – både på Frederiksberg Rådhus og på Christiansborg. Jeg er ikke så vild med De Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden, for det er unødvendigt dyrt – og det ændrer ikke ved skævhederne i systemet, nemlig forskelsbehandlingen mellem villaer og lejligheder – mellem Hovedstaden og provinsen.

Her og nu kunne man i stedet forestille sig en model, hvor stat og kommune deler regningen, hvis kommunen sænker grundskyldspromillen. Det halverer prisen for De Konservatives forslag.  Men da alle de kommuner, hvor grundskylden ikke er et problem, næppe ville bruge penge på at sænke promillen, så ville mindreindtægten blive langt mindre. Som sidegevinst opnår vi, at kommunerne ikke løber fra deres del af ansvaret.  

På længere sigt bør ejendomsværdiskatten og grundskylden slås sammen til én skat. Det er en kunstig sondring og i praksis lige så vanskelig som at skille det kolde vand fra det varme, når det først er blandet sammen. Det ville give en rimelig fordeling, så et hus og en lejlighed til samme pris, skal betale det samme. Og to huse til samme pris skal betale det samme, selv om de ligger i to forskellige kommuner – hvis kommunerne har samme grundskyldspromille.

Så lad os løse problemet sammen – stat og kommune – i stedet for at spille Sorteper om regningen.

K lader borgerne på Frederiksberg betale høj pris for politisk ro

Tale ved andenbehandlingen af Frederiksberg Kommunes budget for 2014

Sidste år spurgte jeg Socialistisk Folkeparti, om vi snart så noget til de 126 millioner kr., som partiet med Rådmand Balder Mørk Andersen i spidsen lovede os før folketingsvalget – hvis bare vi fik en ny regering. Jeg spurgte – men fik intet svar. Jeg gentog mit spørgsmål i år til 1. behandlingen af budgettet – men heller ikke her fik jeg svar. Det var ellers en meget lang aften, så det kan ikke være pga mangel på tid, at SF-rådmanden ikke svarede.

Nu har vi en lang aften foran os igen – så jeg håber, at den folkesocialistiske rådmand vil ulejlige sig med at svare – ikke så meget af hensyn til mig som af hensyn til borgerne – først og fremmest de mange, der har stemt på Socialistisk Folkeparti ved folketingsvalget og ved forrige kommunalvalg. Måske har flere af dem stemt SF, fordi de godt kunne tænke sig, at kommunen fik de mange penge. Måske har nogle af dem troet på SF’s løfter og ikke vidst, at det var bare noget man sagde for at få stemmer. Derfor synes jeg, at SF burde svare på mit spørgsmål. Hvornår får vi pengene? Får vi dem nogensinde? Bliver det i store eller små sedler? Og hvis vi ikke får dem – hvorfor så ikke?

Det store tema i år har imidlertid ikke været SF’s brudte løfter. Temaet har været grundskyld.

Desværre er det ikke lykkedes for Venstre og Liberal Alliance at få andre partier med på at sænke grundskylden. Vi fremlægger derfor i aften to forskellige forslag, som begge ville medføre, at grundskylden blev sat ned – hvis forslagene blev vedtaget. Venstre har stillet det mest vidtgående forslag, hvor vi allerede til næste år sætter grundskyldspromillen ned fra 27 til 24. Vi håber, at LA vil stemme for – vi stemmer gerne for deres forslag, selvom det ikke er lige så ambitiøst som Venstres.

Vi har undrende fulgt med i borgmesterens forsøg på at forklare, at alle gennemsnitligt får lige så meget ud af den lettelse af personskatten på 0,3 procentpoint, som et flertal her i kommunalbestyrelsen står bag , som man ville få ud af en tilsvarende lettelse af grundskylden. Det skulle gælde, hvad enten man bor i villa, rækkehus eller lejlighed.

Ifølge borgmesteren så ville der gå 10 år, før en lettelse af lettelse i grundskylden overhalede personskattelettelsen. Nu har han heldigvis erkendt, at det argument ikke holder vand. Man bliver ikke kompenseret i 10 år – kun 3-4 år. Og det endda kun hvis man tjener ca. 2 ½ mill kr. om året. Der er jo en vis forskel på 3-4 år – og så på ti år. Vi har endda kunnet se borgmesteren argumentere for, at selv en husejer med en husstandsindkomst på mindre end 900.000 kr. ville blive kompenseret. Det holder altså ikke. Jo – husejeren vil blive kompenseret – men kun til næste år. Problemet med grundskylden er jo, at den bliver ved med at stige voldsomt år efter år, så allerede året efter vil den være gal igen – med mindre De Konservative da har tænkt sig at sænke personskatten med 0,3 procentpoint ekstra til næste år – og hvert år i de næste 10 år.

Der er ganske vist familier, der bor i hus, som får lige så meget ud af skattelettelsen, som de vil få ud af en lettelse i personskatten – men der er næppe mange – selv her på Frederiksberg. Det kræver nemlig en husstandsindkomst på mere end 18 millioner kr., hvis man skal kompenseres over de næste 10 år – og hvis man tjener så mange penge, så har man nok også råd til at betale sin grundskyld. Borgmesteren har nu erkendt, at hans tal ikke holder vand – og jeg tager hatten af for en mand, der erkender, at han har taget fejl. Derimod skuffer det, at den nye erkendelse ikke har ført til, at borgmesterens konservative parti støtter en nedsættelse af grundskylden.

Som jeg ser det, så er der kun to argumenter, der kan have ført til, at De Konservative svigter partiprogrammet, når der nu både er flertal og økonomi til at løse problemet. Det ene argument er hensynet til De Radikale. Jeg er enig i, at det er vigtigt at holde De Radikale på den rigtige side af midten. Det kan være svært at holde styr på det parti – jeg tror, at det var Svend Auken, der sammenlignede det med at sømme budding fast til en væg. Så al ære og respekt for, at borgmesteren gør en indsats for at få De Radikale til at blive i den borgerlige blok. Det kammer imidlertid over, når De Radikale får vetoret på et spørgsmål, der er så vigtigt for Venstre – og vel også De Konservative. Prisen er for høj – og jeg tror ikke på, at De Radikale ville gøre alvor af truslerne om at skifte side – for venstrefløjen vil jo slet ikke gennemføre radikal politik.

Det andet argument bygger på en kynisk kalkule om, at det alligevel er så få vælgere, der bor i hus, at dem kan man godt tåle at miste. De bliver samlet op af Venstre og Liberal Alliance, så de bliver på den rigtige side af midten. Politik kan også være kynisk – der er ingen grund til at tro andet. Det forstår jeg godt, men jeg tror, at de Konservative forregner sig. Det er nemlig alle, der betaler grundskyld – ikke kun villaejere. Og i øvrigt så er vælgerne ikke borgerlige eller socialister i deres grundholdning ud fra en beregning af, hvad der bedst kan betale sig for den enkeltes privatøkonomi. Jeg har altid været liberal – også dengang jeg var ludfattig – i hvert fald efter danske vilkår. Og der er velhavende husejere, der stemmer socialistisk – bare spørg i Rådmand Thyge Enevoldsens kollektiv på Dalgas Boulevard. Politisk overbevisning handler om, hvilken opfattelse man har af retfærdighed. Som borgerlig synes man ganske enkelt ikke, at det er retfærdigt, at man skal beskattes så voldsomt af nogle mursten og noget jord – som man i oven købet har måttet låne penge for at få råd til at købe. Det synspunkt har man, hvad enten man selv personligt betaler meget, vildt meget eller ekstremt meget i grundskyld.

Så kære konservative venner. Stem ja til Venstres forslag om at sætte grundskylden ned. Lyt til jeres bankende grønne hjerter og følg Venstre i denne sag.

Det er naturligvis ikke alt, vi er utilfredse med i Venstre. Vi synes, at vi har en borgmester med rigtig mange kvaliteter – og vi kan blive enige med De Konservative om langt det meste. Venstre får virkelig meget af vores politik igennem, så på det overordnede plan føler vi os godt hjemme i samarbejdet.

Vi er stolte over, at det er lykkedes at komme igennem et forslag om at sænke personskatten med 0,3 procentpoint. Det er en historisk stor skattelettelse, som vil være med til stimulere privatforbruget og dermed skabe lokale arbejdspladser. Vi er også virkelig tilfredse med, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme bliver sænket med en fjerdedel – fra 8 til 6 promille. Det er et godt bidrag til det lokale erhvervslivs konkurrenceevne, og det vil også kunne være med til at stimulere vækst og beskæftigelse.

Vi forstår slet ikke venstrefløjens afvisning af overhovedet at tale om skattelettelser. Selv hvis man ville, så kunne vi ikke pumpe flere penge ud i offentligt forbrug, for regeringen har sat rammer for væksten i serviceudgifter og anlægsudgifter. Vi bruger op til rammen. Man kunne afdrage ekstraordinært på gælden – som Socialdemokraterne har foreslået – men det ville være en rigtig dårlig forretning pga massive rente- og kurstab.
Vi forstår derfor ikke, hvorfor det er så slemt at sige til borgerne, at vi opkræver flere penge i skat, end vi må bruge – og derfor skal borgerne betale lidt mindre til næste år. Det er klart, at jo mere man betaler i skat, jo mere får man ud af at skulle 0,3 procentpoint mindre. Jeg ved ikke, om alle kender historien om de fire gamle venner, der er ude at spise sammen. En af dem har gjort det rigtig godt, så han insisterer på at betale hele regningen. De tre andre bliver glade for at blive inviteret gratis ud at spise. Da regningen er betalt, og gæsterne er på vej ud af døren, så opdager tjeneren imidlertid, at han er kommet til at skrive en flaske rødvin for meget på regningen, så han kommer løbende med 500 kr., som han giver til ham, der har betalt middagen. De tre andre spørger nu, hvorfor de ikke skal have en fjerdedel af de 500 kr. – det kan da ikke være rigtigt, at ham – som i forvejen tjener allerflest penge – skal have alle pengene.

Sådan forholder det sig også med skattelettelser, så med direkte henvisning til rådmand Balder Mørk Andersen, så er der altså ikke noget underligt –eller uretfærdigt – over, at bistandsmodtageren ikke får lige så meget ud af en skattelettelse som bankdirektøren. Man får også mere ud af den sænkning af taksterne i SFO og klub, som vi foreslår, hvis man har fire børn end hvis man ikke har nogen børn.
De enkelte temaer i budgettet vil jeg tale lidt om under de enkelte punkter i løbet af i aften. Her vil jeg begrænse mig til at berøre, hvordan Venstre kan finansiere en nedsættelse af grundskylden med 3 promille – samtidig med, at vi sætter taksterne ned i SFO og klub, sænker dækningsafgiften med en fjerdedel og sætter personskatten ned med 0,3 procentpoint. Der er jo enighed mellem De Konservative, De Radikale og Venstre om alt andet end grundskylden – så vores boligskattelettelser kommer oven i det, vi er enige om.

Det har egentlig været rystende enkelt. Det kræver ikke serviceforringelser. Og det kræver ikke, at vi skal gå på kompromis med Venstres valgprogram – tværtimod.

Pengene findes ved konkurrenceudsættelse og valgfrihed – så bliver det ikke meget mere Venstre classic.

Konkurrenceudsættelsen er vi sådan set enige om i blå blok, men R og K har ikke regnet de fulde effekter ind i budgetforslaget. Det tør vi godt i Venstre – og vi mener, at det vil lægge et vigtigt pres på administrationen, at vi budgetterer med besparelser på konkurrenceudsættelse på forhånd. Det har vist sig at have en effekt i forhold til sygefravær, at vi på forhånd er gået ud fra, at sygefraværet ville falde – selv om vi jo i sagens natur ikke kunne vide det med 100 % sikkerhed. Hvis vi med økonomiske incitamenter kan styre, hvor meget medarbejderne sygemelder si g- så er det da ingen sag at styre, hvor mange opgaver vi sender i udbud.

Valgfriheden er vi også enige om – i hvert fald i princippet. Det drejer sig om, at vi åbner for adgangen til vores skoler for elever, der er så uheldige at bo i en anden kommune end Frederiksberg. I dag er der desperate forældre, der skifter adresse til Frederiksberg pro forma, fordi de rigtig gerne vil have deres barn til at gå i skole på Frederiksberg. Vi lægger nu op til, at vi fylder klasserne op med elever fra andre kommuner – men kun til 24 elever. I stedet for, at der står en tom stol i klassen, så vil der fremover sidde en elev f.eks. fra København. Det kan vi tjene millioner på – og hvis man kan undervise 28 børn fra Frederiksberg i den samme klasse – så kan man vel også undervise 24 børn – hvor et par stykker kommer fra vores omegnskommune. Et argument mod Venstres model går på, at vi får mere svært ved at lægge klasser sammen. Det er korrekt – men i Venstre synes vi egentlig ikke, at det er særlig positivt at lægge klasser sammen.

Venstre får ikke vedtaget modellen i fuld skala i aften – det er der ikke meget, der tyder på. Men vi går i gang i det små. Mit håb er, at vi kan udvide modellen de næste år – og vi vil meget gerne reservere nogle af de penge, som vi kommer til at tjene på at undervise børn fra andre kommuner, til skolerne. Vi kunne f.eks. købe iPads til alle elever – det ville der være rigeligt råd til. Der er masser af privatskoler, som ikke vil betænke sig et sekund på at sælge alle pladser i alle klasser – uden at skolerne af den grund er blevet hverken dårlige eller upopulære. I min familie har vi valgt at sætte vores børn i folkeskole – det ville vi også have gjort, selv om der havde siddet et par elever fra København i klasseværelset.