Grundlovstalen 2012

Jeg holdt i år min første Grundlovstale som medlem af Folketinget, da Venstre Frederiksberg og København holdt Grundlovsmøde på Landbohøjskolen. Senere samme dag havde jeg samlet en række gode liberalt sindede folk til Grundlovsmøde på Bar Jacobsen, hvor Venstres formand Lars Løkke Rasmussen deltog.

Her er min grundlovstale:

I Grundlovens § 1 burde der stå: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Det gør der ikke. Sætningen har vi fra Viggo Hørup, der ud over at være folketingsmand for Venstre også var med til at grundlægge Dagbladet Politiken. Han var også medansvarlig for, at Det Radikale Venstre kom til verden – og det er svært at sige, om Politiken eller De Radikale er det værste, han har på samvittigheden – men læresætningen om, at ingen står over og ingen står ved siden af Folketinget kan han godt være bekendt.

Selvom sætningen ikke står i Grundloven, kan den godt være sand – jeg påstår ikke, at ordene beskriver, hvordan verden ser ud – men de fortæller, hvordan verden burde se ud. For i et demokrati bør det være sådan, at det folkevalgte parlament vedtager landets love og kontrollerer landets regering. Ikke omvendt.

Egentlig tror jeg ikke, at den nuværende regering er uenig med Viggo Hørup, men i praksis har min første tid som medlem af Folketinget lært mig, at de paragraffer i Grundloven, hvor der står, at kongen bestemmer stort set det hele – de paragraffer skal man tage alvorligt. Nu har vi ikke en konge, men en dronning – og det er ikke Dronning Margrethe den 2., jeg tænker på, men Dronning Margrethe den 3. – også kendt som Margrethe Vestager. Regeringen – og i særdeleshed De Radikale – har nok i sig selv, og folketinget opfattes mest som et besværligt og forsinkende mellemled.

Det er sørgeligt, ikke mindst fordi regeringen i hvert fald var regeringen enig med Hørup dengang man ikke var regering, men opposition.

Da regeringen var i opposition, mente de nemlig, at et mindretal i Folketinget skulle have ret til at få nedsat en undersøgelseskommissionen. Det mener de ikke længere – for nu består mindretallet jo af de borgerlige partier og ikke af dem selv.

Da regeringen var i opposition, mente de, at blokpolitik var noget skidt, og at man skulle tilbage til de brede forlig hen over midten. Det samarbejdende folkestyre har vi imidlertid ikke set meget til siden valget. Således var det først forleden, at den forhenværende [Læs mere…]