Det skal kunne betale sig at arbejde

20150527-Jan a_1600

Jeg har altid arbejdet. Vækkeuret ringede kl. 4, når jeg skulle ud med dagens nyheder. Bagefter stod jeg foran bageren og solgte aviser til dem, der ikke abonnerede.

Senere fik jeg mere menneskelige arbejdstider – på et lager på Østerbro og som vikar på to folkeskoler på Nørrebro, som kirkesanger på Amager og i Valby og som journalist på Frederiksberg, som reklamekonsulent i Farum og abonnementssælger på Berlingske i Indre By.

Det var ikke altid lige sjovt, men heldigvis fik jeg penge for det – som jeg sparede sammen, så der var råd til at rejse. 10 måneder i Asien og Australien – og 5 måneder i Nord- og Sydamerika.

Det har jeg aldrig fortrudt – selvom det betød, at jeg først kom i gang med jurastudierne på Københavns Universitet 5 år efter, jeg forlod Sankt Annæ Gymnasium i Valby. Jeg nåede alligevel at blive advokat på et af Danmarks største advokat- kontorer, hvor jeg var ansat, indtil jeg blev valgt til Folketinget i 2011.

Skatten skal sænkes

I dag har vi skruet et samfund sammen, hvor det for alt for mange mennesker slet ikke kan betale sig at arbejde. Et ægtepar med tre børn kan få 454.215 kr. i offentlige ydelser – uden at arbejde. Det går jo ikke, og det skal laves om. Skatten på arbejde skal sænkes i bunden, og der skal indføres et loft for, hvor meget man samlet set kan få i kontanthjælp og andre offentlige ydelser.

Flere private arbejdspladser

20150527-Jan Landsretten c_1600

I min familie er der ikke tradition for tage en uddannelse.

Jeg er vokset op alene med min mor, som kom til København som helt ung – og heldigvis blev boende. Vi boede i en toværelses på Østerbro med kakkelovn og koldt vand i hanen.

Heldigvis kan alle få en gratis uddannelse her i Danmark, så jeg fik mulighed for at læse jura på Københavns Universitet.

Når jeg valgte jura, hænger det nok sammen med min retfærdighedsfølelse, og når jeg valgte at blive advokat, hænger det helt sikkert sammen med min lyst til at kæmpe – advokere – for en sag. På den måde er springet til politik ikke så stort.

Som advokat har jeg lært, at der skal kunder i butikken – ellers er der ikke råd til lønninger. Desværre er der ikke mange af min slags i Folketinget. Mange har aldrig prøvet at arbejde i det private erhvervsliv.

Det er et problem, for det er indtjeningen i det private erhvervsliv, som betyder, at der for eksempel er råd til gratis uddannelse og SU. Der er brug for gode vilkår for virksomhederne, så vi kan få flere private arbejdspladser.

Skatte- og byrdestop

Derfor skal der indføres et skatte- og byrdestop. Mange afgifter skal helt fjernes, for de sender arbejdspladser ud af landet. Vi skal også holde op med at opfinde danske særregler, der behandler erhvervslivet hårdere, end man gør i vores nabolande.

Grundskylden skal standses

20150527-Jan græs b_1600

Jeg flyttede hjemmefra i en lille lejlighed på Howitzvej med min kæreste, som jeg senere er blevet gift med. Derfra flyttede vi til en større andelslejlighed på Godthåbsvej, hvor vi fik vores datter. I dag har vi halvdelen af et hus på C. F. Richs Vej, og her har vi også fået en søn. Vores boligudgifter er naturligvis steget. Det er rimeligt nok, for vi har fået mere plads.

Derimod er det helt urimeligt, at vores boligskatter er steget så voldsomt. Det bliver dyrere og dyrere at bo i København. Flere og flere yngre familier tvinges ud af byen, og pensionister er nødt til at sælge deres hus, selvom de gerne ville blive boende. Den stigende grundskyld er et problem – i hvert fald her i hovedstaden.

I Venstres folketingsgruppe er der mange fra provinsen, som ikke mærker grundskylden på deres egen krop. Og deres vælgere gør heller ikke. Grundskylden fylder ikke meget i deres verden – forståeligt, når man slipper med 4.000 kr. om året. På Frederiksberg kommer vi derimod til at betale over 100.000 kr., og så er det svært at være ligeglad. Derfor er det afgørende med en storbystemme i Venstre, der tager københavnernes problemer alvorligt.

Grundskylden skal bremses

Stigningen i grundskylden skal standses, og jeg foreslår, at staten og kommunen deles om regningen. Jeg kan ikke love, at det bliver gennemført, men jeg kan love, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Og jeg kan garantere, at ingen i Venstre er lige så optaget af grundskylden, som jeg er.

Tryghed i hjemmet op på gaden

Det er ubehageligt at have indbrud. Jeg har prøvet at komme hjem til et usædvanlig koldt hus. Terrassedøren var åben, og vi vidste straks, hvad der var sket. Vi havde haft indbrud. Væk var billetterne til koncerten med Depeche Mode – som var udsolgt. Min datters sparegris. Digitalkameraet med en masse billeder, der ikke var blevet lagt over på computeren. DVD’en fra dengang jeg fik mit dykkercertifikat i Thailand.

Rigtig ærgerligt – men det værste var følelsen af, at andre havde rodet rundt i vores ting i vores hjem.

Der er alt for mange indbrud i København. Det giver utryghed – politiet skal tage indbrud i private hjem mere alvorligt, og indbrud i private hjem skal straffes hårdere. Danske hjem er de næstmest udsatte for indbrud i hele Europa.

I Tingbjerg og på Christiania har politiet nærmest givet op. I Vanløse må naboerne finde sig i en rockerborg som nabo. Og samtidig har politiet travlt med at give cyklister bøder for at køre uden lys.

Mere synligt politi

Det dur ikke. Der er brug for mere synligt politi. Københavns politi har mistet 200 betjente under den nuværende regering – samtidig med at politiet kæmper mod terror og bandekriminalitet. Den udvikling skal vendes. I første omgang skal der uddannes flere betjente på politiskolen. Flere politiopgaver kan løses af andre personalegrupper – for eksempel behøver der ikke sidde politibetjente i fotovognene, ligesom IT kan bruges langt mere effektivt i politiet.

En skole hvor fagligheden er høj

20150527-Jan skole d_1600

Begge vores børn går i den lokale folkeskole. Valdemar går i 4. klasse – Kamma i 8.

Vi har altid vidst, at vi ville vælge folkeskolen og ikke en privatskole. Jeg var formand for børne- og undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune i 12 år, og vi har gode skoler.

Vi var nogle af de første, der turde tage kampene om nogle af de hellige køer i folkeskolen. Vi testede eleverne, før det blev moderne. Vi krævede høj faglighed og mange timer. Jeg er generelt glad for ideen med skolereformen – også lektiecaféerne, for i storbyen er der nemlig mange elever, der ikke kan få hjælp med lektierne derhjemme.

Men der er et stykke vej endnu, før skolereformen fungerer optimalt. Regeringens behandling af lærer- ne har skadet arbejdsglæden og motivationen. Hjemme hos os oplever vi heldigvis, at det ikke går ud over børnene – min datter fortæller, at selvom skoledagen er blevet lidt længere, så føles den kortere. Desværre hører jeg også om eksempler på det modsatte.

Karakterer fra 5. klasse – og evaluering af lærerne

Mit forslag til en endnu bedre folkeskole er, at de større børn skal evaluere deres lærere. Det giver ledelsen mulighed for at give læreren konstruktiv feedback, så undervisningen bliver endnu bedre.

Samtidig skal eleverne have karakterer allerede fra 5. klasse.

Det er nemlig vigtigt at få at vide, hvordan det går – både som elev og som lærer.

Metroen samler storbyen

Der er mange jyder i Venstres folketingsgruppe, der kæmper for endnu flere motorveje. Der er kun én fra Frederiksberg, der kæmper for mere metro i storbyen – nemlig mig.

Med metroen kan man komme fra Frederiksberg til Kongens Nytorv på fem minutter – og når Cityringen er færdig, kan man komme fra Gammel Strand til Trianglen lige så hurtigt.

Jeg kan godt lide biler – men får mit behov for selv at sidde bag rattet styret ved at være med i en delebilsordning. Til hverdag klarer jeg mig fint ved at cykle eller tage metroen.

Tanken om en betalingsring var helt skæv – men udfordringen er reel. Der er trængsel i storbyen, og det løser vi ved at gøre det attraktivt at cykle eller tage offentlig transport.

Jeg er Venstres metroordfører – og på Frederiksberg har jeg som formand for By- og Miljøudvalget stået i spidsen for arbejdet med metrocityringen. Det har givet noget larm – både fra naboerne og fra byggepladserne – som vi har håndteret blandt andet ved at ændre loven, så naboerne får en ordentlig erstatning.

Maks. 500 meter til nærmeste metrostation

Vi er langt fra færdige. Mit endemål er, at de fleste københavnere højst har 500 meter til nærmeste metrostation.

Det skal staten være med til at betale – hovedstaden er hele Danmarks hovedstad, og er det ikke lidt mærkeligt, at staten betaler hele regningen for motorvejene i Jylland, når København og Frederiksberg skal betale det meste af regningen for metroen?

Flere udlændinge der kan og vil – og færre der ikke vil

20150529-HI6A2184_1600
Her i storbyen er vi vant til udlændinge – og danskere med rødder i udlandet. Uden dem ville byen gå i stå. Svenskeren i Magasin, som gav mig byens bedste betjening, da jeg købte løbesko. Pakistaneren fra nemlig.com, der kommer med varer lørdag morgen. Cykelhandleren, der reparerer min cykel og vist nok kommer fra Afghanistan. Folketingets frisør, taxichaufføren, metrokontrolløren og mine kollegaer fra Advokatkontoret. Hende, der har layoutet den pjece, du holder i hånden. Og sandsynligvis også ham, der har lagt den i din postkasse.

Jeg bliver vred, når jeg læser om to jurastuderende, der har svært ved at finde et sted bo – bare fordi de har et fremmedartet efternavn. Det er ikke i orden.

Der er også udlændinge i storbyen, som ikke bidrager. Den unge bandekriminelle, der skød ved Krudttønden og Synagogen og forandrede København. De kriminelle i Tingbjerg, på Blågårds Plads og i Mjølnerparken, der tror, at de ejer byen. Det er heller ikke i orden.

Jeg har været med til at skrive Venstres udlændingepolitiske oplæg. Vi ønsker et Danmark, der er åbent for udlændinge, der kan og vil. Og lukket for dem, der ikke vil.

Flere i arbejde

Når næsten hver anden med baggrund i et tredjeverdens land er arbejdsløs, så er der behov for helt særlige initiativer for at hjælpe denne gruppe ind på arbejdsmarkedet.

Danmark skal være mere åbent for udenlandsk arbejdskraft. Diskrimination må ikke accepteres. Flygtninge skal hjælpes i nærområdet. Kriminelle udlændinge skal i fængsel – i udlandet. Hellige krigere skal forfølges.

(Billedet: Arash Rahimi har været min praktikant i et halvt år på Christiansborg. Det var en fornøjelse på alle måder. I dag har han startet egen virksomhed med en partner – JustCleaners – tøjet hentes og bringes til ens bopæl.)