Færre forbud

Forbud og regler kan være nødvendige for at sikre den enkelte mod overgreb fra staten og fra andre borgere. Hvis vi ikke havde love, straf og fængsler, ville vi have anarki, kaos og selvtægt. Der er imidlertid forskel på forbud. Den ene form for forbud beskytter borgeren mod andre – den anden form beskytter borgeren mod sig selv. Den ene form er jeg – som udgangspunkt – tilhænger af. Den anden form er jeg – som udgangspunkt – modstander af.

Den enkeltes frihed bør kun begrænses af andres ret til samme frihed. Hvis mine handlinger ikke går ud over andre end mig selv, så har jeg svært ved at se, at andre har moralsk ret til at forbyde mig at gøre, som jeg har lyst.

Det er mit filosofiske ståsted – og det burde være det for alle liberale. Det betyder ikke, at jeg under ingen omstændigheder kan se fornuften i forbud – selv om det er et forbud, der beskytter borgeren mod sig selv. Det betyder, at jeg skal have en virkelig god grund, før jeg forbyder noget – og jeg skal under alle omstændigheder være ret sikker på, at forbuddet fungerer efter hensigten og ikke bare gør ondt værre.

Konklusionen er, at vi skal have færre forbud – og i hvert fald ikke flere forbud. Som forbruger er jeg træt af blive talt ned til. Jeg frygter for en fremtid, hvor de socialistiske partier får magten og går i gang med deres lange liste af fjollede forbud mod alt fra vandpiber til solarier. En række politikere – ikke kun fra højrefløjen – har taget initiativ til anti-forbuds Danmark, som jeg bakker op om. Det er på tide, at der kommer en reaktion, for forbudspolitikerne kan ikke selv sige stop. I forbindelse med, at BT lancerede en liste over de rødes forbudsforslag, udtalte SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, de bemærkelsesværdige ord til avisen: ”Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF”.

Et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man ud fra de allerbedste intentioner ønsker at løse et problem med et forbud, er knivloven. Selvfølgelig skal det være forbudt at gå på diskotek iført skudsikker vest og springkniv. Jeg mener også, at forklaringen på de mange mord i USA blandt andet er den lette adgang til håndvåben. Men skal man i fængsel for at have en hobbykniv liggende i sin bil? Og hvor mange rockere mon lader sig skræmme af udsigten til en uges fængsel? Knivforbuddet ramte de forkerte og havde ingen effekt i forhold til de rigtige – og politikerne var advaret på forhånd.

Et andet eksempel er den verdensomspændende war on drugs. Vi bør fordomsfrit se på, om forbudspolitikken skader mere, end den gavner. Kan vi lade os inspirere af et land som Holland, hvor det er tilladt for voksne at ryge hash i en coffee shop? Kan vi udvide adgangen til at lade læger udskrive heroin på recept til narkomaner – inspireret af de efterhånden mange lande, der har gode erfaringer i form af sundere narkomaner og mindre følgekriminalitet? Hvis andre har gode erfaringer med en mere liberal politik, bør man så ikke som liberal politiker overveje at følge trop?

Jeg er ikke fanatiker. Det er sund fornuft, at det er forbudt at køre i bil uden sikkerhedssele. Men hvis jeg var dig, så ville jeg ikke turde overlade styringen af landet til S og SF. Det bliver en tur uden sikkerhedssele, for her har man ikke noget mod forbud – når bare man selv er den, der udsteder forbuddene.