Jan E. Jørgensen bliver EU ordfører

Jan E. Jørgensen bliver ny EU-ordfører for Venstre. Posten er blevet ledig, fordi Morten Løkkegaard er rykket til Europaparlamentet. Samtidig betyder rokaden, at Jan E. ikke længere er social-og indenrigsordfører. Den post overtages af Carl Holst.

– Jeg er meget tilfreds med konstitueringen. EU-politikken fylder mere og mere, og behovet for europæiske løsninger er kun blevet større. Derfor er jeg glad og tryg ved, at Jan E. Jørgensen nu står i spidsen på et meget vigtigt område, siger Venstres gruppeformand Søren Gade.

”Posten er vel nok den vigtigste lige nu, hvor EU står over for en historisk stor flygtningekrise, som vi skal løse i fællesskab. De lette løsningers vagtparade giver jeg ikke så meget for: Luk Grimhøj – Luk Grænserne – Luk EU… Så opgaven er kæmpestor, men jeg ser meget frem til den nye udfordring”, siger Jan E. Jørgensen til Lokalavisen Frederiksberg i anledning af den nye post, som i Venstre betragtes som en forfremmelse – selv om ordførerposterne ikke officielt er rangeret i forhold til hinanden.

Venstres nye EU-ordfører har allerede fået sin ilddåb. Tirsdag aften tilbragte han i Folketingssalen, hvor to store folketingsdebatter blev afviklet om henholdsvis konsekvenserne af folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet og om Storbritanniens reformønsker til EU.

– De to store spørgsmål viser, at EU står i en skæbnestund, hvor der sættes spørgsmålstegn ved Danmarks fortsatte tilknytning til EU fra forskellig side, siger Jan E. Jørgensen.

Det lykkedes dog at få begge sager landet uden yderligere splittelse i Folketinget. Den første forespørgselsdebat blev afsluttet med en fælles vedtagelse fra alle Folketingets partier – på nær Enhedslisten.

Den anden debat endte med en fælles beslutning fra alle partier på nær Enhedslisten, LA og Dansk Folkeparti. I teksten udtrykkes der håb om, at briterne stemmer ja til fortsat medlemskab af EU. ”Vi ser på mange måder ens på samarbejdet i EU – Danmark og Storbritannien. Samtidig vil et ja betyde, at Danmark får mulighed for at sætte børnepengene til arbejdstagere fra andre EU-lande ned, så udgifterne svarer til udgifterne i det pågældende land. Det vil spare Danmark for ca. 50 millioner kr. årligt, men først og fremmest opfattes det jo som helt urimeligt, at man kan hæve høje børnepenge i Danmark til børn for eksempel i Polen, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark” – fortsætter Jan E. Jørgensen.

En aftale om fortsat medlemskab af Europol skal være på plads den 1. maj 2017. Briterne stemmer om deres aftale den 23. juni 2016 – så der er vigtige sager på dagsordenen for Venstre Frederiksbergs folketingsmedlem Jan E. Jørgensen.

Vi står sammen om et JA

Af Karen Ellemann, Pernille Rosenkrantz-Theil, Torsten Gejl, Marianne Jelved, Trine Torp, Mette Abildgaard & Jan E. Jørgensen, hhv. Social-og indenrigsminister (V) og socialordførere for S, ALT., R, SF, K og V

 
I DANMARK er vi gode til at beskytte vores børn, og vi arbejder hele tiden på at gøre beskyttelsen bedre. Det er vi enige om uanset politisk ståsted.Men uanset hvor godt vi gør det, kan vi ikke klare alle problemer alene. Bekæmpelse af børneporno, handel med børn, f. eks. til prostitution og andre former for misbrug af børn, går over grænserne.Derfor kræver beskyttelsen af vores børn hjælp fra andre lande.3. december skal vi stemme om retsforbeholdets fremtid. Valgets resultat bliver afgørende for, om vi fremover kan passe lige så godt på børnene og samfundets udsatte, som vi kan i dag. Her er det helt centralt, at dansk politi fortsat kan være en del af Europol.

Samarbejdet i Europol har ført til pågribelse af narkohandlere og optrevling af grænseoverskridende sager om handel med kvinder samt organiseret misbrug af børn. Står vi uden for Europol-samarbejdet, vil der simpelthen være færre redskaber til rådighed til at beskytte de svage og udsatte i samfundet. Derfor er det nødvendigt at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag kan beslutte, om vi skal tilvælge en retsakt, og hvor Danmark fortsat forbliver et fuldgyldigt medlem af Europol.

ET JA 3. december vil også have betydning for familierne, der i stadig højere grad er grænseoverskridende. Danskere gifter sig med borgere fra andre EU-lande og flytter som familie til et andet EU-land. Nogle familier går fra hinanden igen – måske for at tage bopæl i et helt tredje EU-land. I den bedste af alle verdener skal disse problemer løses nemt og effektivt, uanset om begge parter bor i Esbjerg, eller én bor i Esbjerg og en anden i Hamburg. Sagsgangen skal være så effektiv som muligt, så barnets kontakt med begge forældre sikres, selv om der er en landegrænse imellem. Familierne skal ikke mødes med uforudsigelighed, besværlige sagsgange og unødvendig ventetid. Tid er et helt centralt element i disse sager.

Et ja betyder ikke, at vi bliver tvunget til at ændre vores skilsmisselovgivning. Vi skal i Danmark fortsat selv bestemme, hvornår man kan blive skilt, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene efter en skilsmisse, og hvordan samværet skal tilrettelægges. Men det er nødvendigt med et internationalt samarbejde med rammer og regler, som gør det klart for internationale familier, i hvilket land en uenighed skal afgøres, og som bidrager til en effektiv og hurtig behandling af sagerne. Det tilbyder EU-samarbejdet. Helt konkret vil vi på skilsmisseområdet tilvælge den såkaldte Bruxelles IIaforordning. Det vil bl. a. betyde, at en dansk afgørelse om samvær hurtigere end i dag vil kunne få virkning i det EU-land, hvor barnet bor. Og hvis en forælder bortfører barnet til et andet EU-land, vil der blive bedre mulighed for at få barnet hjem.

Et ja 3. december vil også give Danmark større indflydelse på, hvordan samarbejdet om international familieret i EU skal udvikle sig. Vi skal arbejde for, at det bliver nemmere at flytte som familie mellem EU-landene, og at retssikkerheden styrkes yderligere for familierne – også når parterne ikke bor i det samme land. Indflydelsen vil også give os mulighed for at finde nye veje til løsning af konflikter i internationale familier, eksempelvis gennem øget brug af mægling og navnlig i sager om børnebortførelser. Hele diskussionen kan koges ned til, at vi med et ja vil bevare og styrke de muligheder, vi i dag har for at hjælpe børnene og udsatte grupper i samfundet og for at støtte op om internationale familier.