Dagny fra Fødevarestyrelsen

Amerikanske mænd har Hooters – danske kvinder har Joe & the Juice. En café hvor unge smarte mænd brygger kaffe og presser juice med smarte navne som Stressless, Hangover Heaven og Go Away Doc.

Lidt for smarte åbenbart – for ifølge danske myndigheders rigide tolkning af EUs anprisningforordning er der tale om vildledning af forbrugerne, som fuppes til at tro, at stress, tømmermænd og lægebesøg kan undgås, når man bare besøger Joe & the Juice.

Fødevarestyrelsen må have den opfattelse, at vi forbrugere er mellem 10 og 15 pct. dummere end en spånplade, siden vi har behov for at blive beskyttet mod Joe og hans Juice. Jeg har større tillid til danske forbrugere og synes, at det er fuldstændig fjollet, at højtuddannede embedsmænd bruger kræfter på den slags pseudoproblemer.

Farcen fuldendes i Berlingskes interview med Dagny Warming fra Fødevarestyrelsens Kontor for Ernæring, Markedsføring og Teknologi, som bliver spurgt om drinken Sex on the beach og svarer, at »Det kunne godt ligge inde under anprisningsreglerne. Hvis det i en kontekst signalerer, at det stimulerer potensen eller understreger velvære, så kan det blive en konkret vurdering af, om det produkt har en særlig betydning for sundheden eller en kropsfunktion«. Dagny undlader heldigvis at fortælle, hvilken kropsfunktion hun tænker på.

Som en af mine facebookvenner skrev: »Det forlyder, at samme medarbejder har forsøgt at skrue med en Screwdriver, testet en Bloody Mary for blod og dokumenteret, at der ikke er rigtig the i en Long Island Ice Tea«. De fleste kan sikkert finde på flere eksempler – hvor vokser pebernødder egentlig henne? Hvad sker der, hvis man spiser Tiramisu? Og er det præstationsfremmende – på kanten af doping – at spise Sportskage fra La Glace?

Joe & the Juice er en succes. Kæden ekspanderer og har i dag caféer i London – og Hamborg er på vej. Deres succes giver dem ikke frit lejde til at overtræde landets love. Men behøver vi spænde ben for innovative forretningsdrivende – uden nogen form for fornuftig grund?

Problemet er ikke Dagny fra Fødevarestyrelsens Kontor for Gakkede Gangarter – undskyld – Ernæring, Markedsføring og Teknologi. Den stakkels bureaukrat gør bare, som hun får besked på. Men Dagny kan få lige så stor betydning som Carina med Kontanthjælpen og fattige Sofie på SU. Dagny kan blive symbolet på et bureaukrati, der er gået for vidt. Symbolet på, at det offentlige – i hvert fald nogle gange – ikke skaber værdi, men bare gør livet besværligt, dyrt – og kedeligt.

Kommentar bragt i Berlingske Tidende den 15. februar 2012

SFs kommunale fyringer er en underskudsforretning

SF vil fyre 4.000 offentligt ansatte i den kommunale administration – men bare rolig. I samme sekund vil folkesocialisterne bruge de sparede lønkroner på at ansætte 7.000 andre inden for ældrepleje, daginstitutioner og folkeskolen.

Verdens største offentlige sektor bliver endnu større med forslaget , som netto fører til 3.000 flere offentligt ansatte, ligesom forslaget ikke bidrager med en krone til den offentlige økonomi. Tværtimod – for SF mener, at det område, der først og fremmest skal holde for, er kommunernes udbuds- og indkøbsafdelinger. Villy Søvndal vil nemlig afskaffe kravet om, at 25 % af kommunernes opgaver skal konkurrenceudsættes. Overflødigt bureaukrati kalder han det, og så nævner han ellers kun afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen som eksempler på, hvor han vil gøre det lettere for kommunerne, så man kan undvære nogle embedsmænd.

Til Villy Søvndals orientering kan jeg oplyse, at der langt fra er 4.000 medarbejdere i kommunerne, der beskæftiger sig med udbud. Tallet svarer til 40 pr. kommune i snit. Jeg har undersøgt tallene nærmere for Frederiksberg. Her svarer det til ca. 70 medarbejdere. Der er imidlertid kun 7-8 medarbejdere, der arbejder med udbud, så Villy Søvndal har kun peget på 10 % af de medarbejdere, han vil fyre. Hvis de medarbejdere holder op, så holder kommunen samtidigt op med at sende noget som helst i udbud. Villys forslag om at ophæve kravet om 25 % udbud afløses således de facto af et krav om 0 % udbud, for ellers kan man jo ikke fyre medarbejderne i administrationen.

Nu bliver Søvndals forslag for alvor tragikomisk, for han har i sin visdom peget på lige præcis den medarbejdergruppe, som sammen med parkeringsvagterne tjener deres egen løn hjem mange gange. Bare på Frederiksberg vil den udbudsplan, som kommunen lige har vedtaget, medføre besparelser på 150 millioner kr. over fire år. Og så har jeg slet ikke nævnt de besparelser, som allerede er  indhentet gennem mange års udbud, hvor man som regel sparer omkring 20 % pr. udbud, hvad enten der er tale om rengøring eller bleer.

Facit for Frederiksberg  vil være et minus på 150 millioner kr. på fire år, og tallet vil vokse i takt med, at de nuværende udbudsaftaler udløber, for der  vil ikke have nogen medarbejdere til at udarbejde nye udbud.

Så har jeg slet ikke nævnt den detalje, at det i en række tilfælde er påbudt at sende opgaver i udbud – ofte som følge af regulering, der er fælles for EU. Det kan formentlig godt lade sig gøre at reducere antallet af ansatte i den kommunale administration. En ting er dog sikkert – det vil være en klar underskudsforretning, hvis det bliver udbuds- og indkøbsafdelingen, der skal holde for.