De utaknemmelige bilister

To af mine kollegaer fra folketinget – socialdemokraterne Rasmus Prehn og Mette Reissmann – forsøger at bilde os ind, at betalingsringen gennemføres af hensyn til bilisterne. Betalingsringen er lige så godt som 10 års motorvejsprojekter, og bilisterne vil fremover slippe for ”sneglelignende gennemsnitshastigheder og frustrerende bilkøer” lover de to socialdemokrater. Det er vist, hvad man må kalde en overdrivelse.

I følge Vejdirektoratet vil en bilist spare – hold nu fast – 1,1 minut på en biltur fra Frederikssund til Herlev. 0,9 minut fra Helsingør til Køge. Hele 3,3 minutter fra Hillerød til Rådhuspladsen, 3 minutter fra Farum til Nørrebro, 3,5 minutter fra Hørsholm til Rigshospitalet. Den største besparelse er fra Køge til Rådhuspladsen, hvor man vil kunne spare 6,4 minutter.

For at spare disse minutter skal man aflevere 18.000 beskattede kroner om året. Det er nogle dyre minutter – og det er endda ikke det vigtigste. For hvordan kan det være, at bilisterne sparer tid, når der ikke kommer flere veje? Svaret er, at der kommer færre biler, så de resterende kan komme lidt hurtigere frem.

Hvad sker der med de bilister, der forlader bilkøen, fordi de ikke har råd til at tage bilen på arbejde? De presses over i den kollektive transport, hvor det gennemsnitligt tager dobbelt så lang tid at komme på arbejde som i bil. Betalingsringen betyder med andre ord, at de rige vil få mere plads på vejene, og de fattige vil få mindre plads i busserne. Nogle kommer 3 minutter hurtigere frem – men til gengæld skal andre bruge 30 minutter ekstra i en bus eller et s-tog.

Dette har bilisterne gennemskuet – og derfor hopper de ikke på den socialdemokratiske limpind. Betalingsringen handler om én ting – betaling – så regeringen kan finansiere nogle af sine ufinansierede valgløfter.

Formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune

Gift eller gødning

Selvom jeg er Venstremand, har jeg ikke meget forstand på landbrug. Jeg ved dog så meget, at hvis man vil have noget til at gro, skal man bruge gødning, og hvis noget skal dø, skal man bruge gift. Nye skatter og afgifter er gift for den vækst, vi har brug for. Lavere skatter og fradrag er gødning.

Hvis vi gerne vil have mindre gift, så indfører vi giftskatter. Det giver mening, hvis vi gerne vil have vækst i Danmarks hovedstad, er det så en god idé at lægge en betalingsringsmur rundt om byen, som S og SF ønsker? Hvis pensionsopsparing er godt, hvorfor vil rød blok så sætte grænser for, hvor meget man må betale? Og hvis vi gerne vil have folk til at arbejde længere, hvorfor har vi så en efterlønsordning, der belønner folk for at holde op med at arbejde?

Disse helt banale spørgsmål kunne det være rart at høre Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis svar på. Er de to partier enige i analysen? Det er dybest set ret banalt – men er de største sandheder ikke næsten altid indlysende banaliteter?

Dette indlæg blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. september 2011

Bliv hjemme

S og SF vil som bekendt have, at vi fra Frederiksberg og København bliver, hvor vi er. Bare et lille smut til Vanløse, så kommer det til at koste 50 kr. at komme ud og hjem igen, hvis rød blok vinder valget og gennemfører deres betalingsring. 11.000 kr. vil det koste at passe sit arbejde – hvis det altså ligger på den anden side af betalingsringen, og man ikke er lige så heldig som Helle Thorning Schmidt, der både bor og arbejder inden for ringen og derfor fortsat kan køre i sin tysk-leasede skattefidus bil til og fra arbejde kvit og frit.

Men nu er det også kommet frem, at danskerne skal blive i Danmark, hvis det står til S og SF. Hvis man vælger at tage til udlandet for at arbejde i længere tid, så skal man betale op til 170.000 kr. tilbage som betaling for den uddannelse, man har fået.

Det kaldes uddannelsespant, og det er forsøgt før i verdenshistorien – nemlig i Nicolae Ceausescus kommunistiske Rumænien i 70’erne, dog uden større held.

Hvis begge forslag gennemføres, så skal man imidlertid ikke græde sig i søvn, hvis man er en ung dansker med mod på at deltage i den globale verdensøkonomi. Hvis man bare bliver væk i mindst 16 år, så har man sparet nok penge sammen på ikke at skulle krydse betalingsringen til, at man kan betale sin uddannelsespant tilbage.

Eller også må man blive hjemme. Det har de vist ingen planer om at beskatte i den røde blok – endnu.

Dette indlæg blev bragt i Lokalavisen Frederiksberg, torsdag den 8. september 2011

I orkanens øje

I orkanens øje er der vindstille. Når man selv stiller op til valget, så er det svært at følge mediernes dækning af valget. “Så du de konservative i fjernsynet i går?” lyder et typisk spørgsmål, og svaret er – “nej, jeg var i gang med at producere annoncer, skrive debatindlæg, være til vælgermøde – eller noget fjerde”.

Til gengæld får vi  talt med en masse vælgere. Betalingsringen er der ikke mange på grænsen mellem Vanløse og Frederiksberg, som synes om. Jeg har hevet en hel del underskrifter hjem på den konto og oplevet det ret sjældne, at vælgere selv er kommet hen for at få lov til at skrive under.  Især håndværkere er virkelig vrede over, at de skal betale for at krydse betalingsringen. En enkelt Audi var med på idéen – for som han sagde – så får jeg mere plads på vejen.

Heldigvis er det hele ikke betalingsring . I dag var jeg f.eks. inviteret til møde på teologistudiet, hvor vi bl.a. diskuterede kirkepolitik. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, men det var en spændende debat, hvor Ida Auken havde det standpunkt, at man skulle være teolog for at kunne diskutere kirkepolitik. Hun er selv teolog – glemte jeg at fortælle det?

På gaden vil de fleste høre om den økonomiske politik. Det tager jeg som et godt tegn. Hvordan det går, må du ikke spørge om – men jeg tror, at det går fremad.

Biler der kører i ring

Venstrefløjens vilde visioner om en betalingsring rundt om Københavns Kommune er spændende. Lidt for spændende, når man er fra Frederiksberg, for som bekendt ligger vores lille kommune som en grøn ø i det røde hav – omringet til alle sider af Københavns Kommune.

Bilister fra Frederiksberg vil ganske enkelt ikke kunne komme ud af kommunen, hvis københavnerne indfører en betalingsring. I stedet må man køre rundt i ring på Frederiksberg – og det er jo fint nok, med mindre man har et ærinde uden for Frederiksberg. Det har en del mennesker minimum to gange dagligt, da de arbejder uden for kommunen, men det kan de jo bare lade være med – eller hvad?

I stedet for at brokke os kunne vi vælge at træde i karakter og grave en tunnel under København, så vores borgere kan slippe for betalingsringen – eller vi kunne etablere en luftbro, ligesom i de gode gamle dage i Vest Berlin, hvor man på samme måde som os var omringet af et styre af en anden politisk observans. Her kaldte man det ikke en betalingsring, men en Berlinmur, og sammenligningen er selvfølgelig helt ude af proportioner, men tanken om ikke at kunne komme ud af sin by uden at skulle betale bilskat sætter unægteligt tanker i gang – forhåbentlig også hos vælgerne.

Bragt i Lokalavisen Frederiksbergs satiriske spalte – Sat på Spidsen