Flere private arbejdspladser

20150527-Jan Landsretten c_1600

I min familie er der ikke tradition for tage en uddannelse.

Jeg er vokset op alene med min mor, som kom til København som helt ung – og heldigvis blev boende. Vi boede i en toværelses på Østerbro med kakkelovn og koldt vand i hanen.

Heldigvis kan alle få en gratis uddannelse her i Danmark, så jeg fik mulighed for at læse jura på Københavns Universitet.

Når jeg valgte jura, hænger det nok sammen med min retfærdighedsfølelse, og når jeg valgte at blive advokat, hænger det helt sikkert sammen med min lyst til at kæmpe – advokere – for en sag. På den måde er springet til politik ikke så stort.

Som advokat har jeg lært, at der skal kunder i butikken – ellers er der ikke råd til lønninger. Desværre er der ikke mange af min slags i Folketinget. Mange har aldrig prøvet at arbejde i det private erhvervsliv.

Det er et problem, for det er indtjeningen i det private erhvervsliv, som betyder, at der for eksempel er råd til gratis uddannelse og SU. Der er brug for gode vilkår for virksomhederne, så vi kan få flere private arbejdspladser.

Skatte- og byrdestop

Derfor skal der indføres et skatte- og byrdestop. Mange afgifter skal helt fjernes, for de sender arbejdspladser ud af landet. Vi skal også holde op med at opfinde danske særregler, der behandler erhvervslivet hårdere, end man gør i vores nabolande.

Så lad dog vær!

Regeringen vil gerne skabe arbejdspladser – men gør det stik modsatte. Fedtskatten koster arbejdspladser. Sukkerskatten koster arbejdspladser.  Fjernelsen af håndværkerfradraget koster arbejdspladser. Reklameskatten koster arbejdspladser. Hvis regeringen vil skabe arbejdspladser, hvorfor fjerner den så arbejdspladser? Så lad dog vær’! 

Det er egentlig ret simpelt. Hvis vi pålægger dansk erhvervsliv nogle skatter, som ikke gælder i Tyskland, så flytter vi arbejdspladser fra Danmark til Tyskland. Hvis vi fjerner et fradrag, som har skabt arbejdspladser blandt danske håndværkere, så fjerner vi også arbejdspladserne. Hvis vi lægger skat på reklamer, så kommer der færre reklamer – og færre arbejdspladser. 

Og lige så slemt – reklameskatten vil også betyde prisstigninger. Hvis det går ligeså slemt som i Østrig, så stiger priserne, så en familie med to børn skal betale 2.500 kr. mere om året for deres indkøb. Til gengæld har kammeraterne i Enhedslisten sammen med regeringen sørget for, at de allerfattigste modtager en såkaldt grøn check på ca. 250 kr. om året. Men altså en rød regning på det tidobbelte beløb. 

Ministrene har råd til at køre syd for grænsen og købe ind – så slipper de ikke bare for de høje danske priser. De slipper også for at stå i kø med alle de fattige arbejdsløse håndværkere, trykkeriarbejdere og butiksassistenter, der ikke længere har råd til bil. Og som ikke længere stemmer rødt.