Ministeriet for gakkede afgifter

Skatteministeren har opdaget, at tilbudsaviser bliver smidt ud. Og ting, der bliver smidt ud, er som bekendt affald, og da regeringen vil have mindre affald, lægger den nu afgift på tilbudsaviser. Men selv om de lokale ugeaviser også bliver smidt ud – selv en glimrende avis som Lokalavisen Frederiksberg – synes han alligevel, at de skal slippe for reklameafgiften. På trods af, at de er fyldt med reklamer – 3 ud af 4 sider.

En ugeavis er en avis, der kommer en gang om ugen – så en avis, der kun kommer en gang om måneden, er i sagens natur en månedsavis, og den slipper ikke for afgift. En avis som Ørestad Avis, der har den frækhed kun at udkomme en gang om måneden, må således betale ved kasse 1 – selv om den opfylder præcis den samme mission som Lokalavisen Frederiksberg. Den gør det bare et andet sted.

Hvordan hænger det nu sammen med ønsket om at begrænse papiraffald? Ørestad Avis udkommer i 5.000 eksemplarer, med ca. 20 sider pr. gang, én gang om måneden. Lokalavisen Frederiksberg udkommer i det tidobbelte oplag, med dobbelt så mange sider, fire gange så ofte. Med andre ord, så bruger Lokalavisen Frederiksberg 80 gange så meget papir som Ørestad Avis. Så hvis man vil slippe for en miljøafgift, der skal begrænse papiraffaldet, så må man bruge noget mere papir. Af samme grund skifter skatteministeriet nu navn til Ministeriet for Gakkede Afgifter.

Så lad dog vær!

Regeringen vil gerne skabe arbejdspladser – men gør det stik modsatte. Fedtskatten koster arbejdspladser. Sukkerskatten koster arbejdspladser.  Fjernelsen af håndværkerfradraget koster arbejdspladser. Reklameskatten koster arbejdspladser. Hvis regeringen vil skabe arbejdspladser, hvorfor fjerner den så arbejdspladser? Så lad dog vær’! 

Det er egentlig ret simpelt. Hvis vi pålægger dansk erhvervsliv nogle skatter, som ikke gælder i Tyskland, så flytter vi arbejdspladser fra Danmark til Tyskland. Hvis vi fjerner et fradrag, som har skabt arbejdspladser blandt danske håndværkere, så fjerner vi også arbejdspladserne. Hvis vi lægger skat på reklamer, så kommer der færre reklamer – og færre arbejdspladser. 

Og lige så slemt – reklameskatten vil også betyde prisstigninger. Hvis det går ligeså slemt som i Østrig, så stiger priserne, så en familie med to børn skal betale 2.500 kr. mere om året for deres indkøb. Til gengæld har kammeraterne i Enhedslisten sammen med regeringen sørget for, at de allerfattigste modtager en såkaldt grøn check på ca. 250 kr. om året. Men altså en rød regning på det tidobbelte beløb. 

Ministrene har råd til at køre syd for grænsen og købe ind – så slipper de ikke bare for de høje danske priser. De slipper også for at stå i kø med alle de fattige arbejdsløse håndværkere, trykkeriarbejdere og butiksassistenter, der ikke længere har råd til bil. Og som ikke længere stemmer rødt. 

Reklameafgift betales af forbrugerne

Socialister kan ikke lide reklamer. De tror, at reklamer gør varerne dyrere. De føler, at reklamer lokker forbrugerne til at købe unødvendige ting. De kan mærke, at reklamer ødelægger miljøet.

Derfor er det ikke overraskende, at regeringen nu vil lægge en afgift på tilbudsaviser, legetøjs- og julekataloger og muligvis også den lokale distriktsavis. På den måde kan man bekæmpe reklamer samtidig med, at man skaffer 400 millioner kr. til statskassen og gavner miljøet.

Det er heller ikke nyt, at den røde regering synes, at der er to slags skatter. På den ene side de gode skatter, som kun rammer erhvervslivet og som til gengæld gavner miljøet. På den anden side de knap så gode skatter, som rammer helt almindelige danskere og som ikke har anden funktion end at skaffe penge til statskassen. Vi andre ved, at når man belaster erhvervslivet med nye afgifter, så lander regningen i sidste ende hos forbrugerne.

Det nye og overraskende er, at regningen bliver så stor, som det fremgår af en artikel i Børsen. Iflg. konsulentvirksomheden Copenhagen Economics kan reklameskatten ende med at koste en almindelig dansk børnefamilie mellem 2.500-3.000 kr. om året, da det forventes, at dagligvarepriserne vil stige 5 – 6 %. Sådan gik det nemlig i Østrig, da man indførte en lignende afgift.

Er regeringen virkelig parat til at lade danske forbrugere betale så høj en pris? I artiklen kalder Forbrugerrådets direktør det ”helt uacceptabelt”, hvis der kommer så store prisstigninger. Hvad mener regeringen?

I Venstre har vi ikke noget imod reklamer – heller ikke på papir. Reklametryksager gør ikke varerne dyrere, men billigere. IKEA er et godt eksempel på en butikskæde, der har skaffet forbrugerne billigere varer, og som har gjort det ved hjælp af trykte reklamer. IKEAs katalog er efter sigende trykt i flere eksemplarer end Bibelen, og hvis IKEA kunne opnå den samme effekt på en billigere måde, så havde de gjort det.

I de politiske partier bruger vi i øvrigt også reklametryksager, for vi tør ikke overlade den politiske debat til internet, tv og radio. Mit gæt er, at vi også i næste valgkamp vil se socialistiske folketingskandidater, der lover guld og grønne skove, og som gør det på glittet papir trykt i fire farver. Det er nemlig kun kommercielle reklamer, som de ikke kan lide. Af samme grund kan man være helt sikker på, at der kommer en undtagelse for afgift på reklametryksager, når det er politik, der reklameres for.

Jan E. Jørgensen, forbrugerordfører, Venstre