Reklameafgift betales af forbrugerne

Socialister kan ikke lide reklamer. De tror, at reklamer gør varerne dyrere. De føler, at reklamer lokker forbrugerne til at købe unødvendige ting. De kan mærke, at reklamer ødelægger miljøet.

Derfor er det ikke overraskende, at regeringen nu vil lægge en afgift på tilbudsaviser, legetøjs- og julekataloger og muligvis også den lokale distriktsavis. På den måde kan man bekæmpe reklamer samtidig med, at man skaffer 400 millioner kr. til statskassen og gavner miljøet.

Det er heller ikke nyt, at den røde regering synes, at der er to slags skatter. På den ene side de gode skatter, som kun rammer erhvervslivet og som til gengæld gavner miljøet. På den anden side de knap så gode skatter, som rammer helt almindelige danskere og som ikke har anden funktion end at skaffe penge til statskassen. Vi andre ved, at når man belaster erhvervslivet med nye afgifter, så lander regningen i sidste ende hos forbrugerne.

Det nye og overraskende er, at regningen bliver så stor, som det fremgår af en artikel i Børsen. Iflg. konsulentvirksomheden Copenhagen Economics kan reklameskatten ende med at koste en almindelig dansk børnefamilie mellem 2.500-3.000 kr. om året, da det forventes, at dagligvarepriserne vil stige 5 – 6 %. Sådan gik det nemlig i Østrig, da man indførte en lignende afgift.

Er regeringen virkelig parat til at lade danske forbrugere betale så høj en pris? I artiklen kalder Forbrugerrådets direktør det ”helt uacceptabelt”, hvis der kommer så store prisstigninger. Hvad mener regeringen?

I Venstre har vi ikke noget imod reklamer – heller ikke på papir. Reklametryksager gør ikke varerne dyrere, men billigere. IKEA er et godt eksempel på en butikskæde, der har skaffet forbrugerne billigere varer, og som har gjort det ved hjælp af trykte reklamer. IKEAs katalog er efter sigende trykt i flere eksemplarer end Bibelen, og hvis IKEA kunne opnå den samme effekt på en billigere måde, så havde de gjort det.

I de politiske partier bruger vi i øvrigt også reklametryksager, for vi tør ikke overlade den politiske debat til internet, tv og radio. Mit gæt er, at vi også i næste valgkamp vil se socialistiske folketingskandidater, der lover guld og grønne skove, og som gør det på glittet papir trykt i fire farver. Det er nemlig kun kommercielle reklamer, som de ikke kan lide. Af samme grund kan man være helt sikker på, at der kommer en undtagelse for afgift på reklametryksager, når det er politik, der reklameres for.

Jan E. Jørgensen, forbrugerordfører, Venstre

Kommentarer

  1. Jakob I skriver:

    Tænker på om du går ind for det frie valg og retten til selv at vælge. Det formoder jeg du gør, da du jo er medlem af Venstre og i grundholdningen går ind for frihed og der liberale syn.

    Men mht. til papir-reklamer, som jo ikke gør varerne dyrere, som du skriver – så er der vel heller ikke noget argument for ikke at få papir-reklamer ind under Spam-lovgivningen.

    Hvorfor mener du at det er en “ret” at spamme borgernes postkasse med papirreklamer, når det er ulovligt at gøre det via e-mail?
    Hvorfor skal vi aktivt vælge papir reklamer fra eller til?
    Du som politiker ønsker formentlig ikke e-mail spam i din sikkert allerede fyldt e-mail indbakke. Jeg ønsker ikke papir-reklamer i min postkasse.

    Hvis jeg ikke ønsker disse papir-reklamer, pålægger det mig en masse tid og besvær at blive fri fra disse tryksager. Jeg skal på posthuset og hente et Reklamer nej tak skilt, som jo kun har det formål at fravælge reklamerne fra den stakkels avisdreng, som prøver at skaffe lidt håndøre. Skiltet giver dermed Post DK, eneret på at spamme min postkasse, da de jo som bekendt uddeler adresserede reklamer – altså de selv samme reklamer, blot med et lille papir omkring dem, hvor min adresse er påtrykt.

    Altså post DK har “ene-ret” til at hente mine adresseoplysninger og dermed spamme min postkasse, uanset om jeg har et reklamer nej-tak skilt.
    Det jo rigtigt smart tænkt af Post DK og derfor vælger de firmaer der ønsker reklamerne uddelt, naturligvis Post DK og ikke den unge avis-dreng til at uddele reklamerne. Altså en Win Win situation for Post DK. Hvor konkurrenceforvridende er det lige??

    Nå, det virker så ikke særlig godt med det nej-tak skilt – blot noget mere administration og endnu et værdiløst klistermærke.

    Nu er det så kommunernes borgerservice der har fået endnu en opgave – nemlig at varetage om de private firmaer/ (måske også de politiske partier) må spamme eller ej. Det skal jo ikke være nemt at blive FRI for reklamer. Her på borgerservice skal man skrive en blanket/tilmelding til Robinssonlisten, som gør at firmaer som f.eks. Post DK, ikke må hente mine oplysninger og bruge dem til at spamme mig. Og der er så en behandlingstid på 3 mdr. siges der på borgerservice. For mig personligt er der gået 4 mdr og jeg modtager stadig papir reklamer, som jeg ikke ønsker.
    Hvis nu det var din e-mail indbakke der blev spammet, ville du sikkert blive godt irriteret, men hvorfor mener du ikke at samme problem er tilstede omkring papir-reklamer og os borgere/forbrugere? Du burde da netop ønske at Spam-lovgivningen også omhandlede papir-reklamer.

    At den nuværende regering ønsker flere skatter indført, overrasker mig ikke – det jo bare hele deres politiske og økonomiske program og grundlag der har slået fejl.

    Men jeg vil f….. have friheden til at vælge TIL og ikke FRA når det også gælder papir-reklamer – for det chikanere og sviner mere end det gavner. De gør jo ikke varene dyrere, men konkurrenceforvrider kun – således at de store firmaer (ikea) med din velsignelse, kan spamme min postkasse, miljøsvine, og udkonkurrere de små om mellemstore virksomheder, som ikke har midlerne til at spamme i samme omfang som de store og de politiske partier (dig f.eks.) har.

    Jeg bruger denne http://etilbudsavis.dk/ til at se tilbuddene (også Ikeas) og spare miljøet og også turen 3 gangen om ugen til aviscontaineren. Det burde du osse gøre 😉

    • Tak for dine overvejelser om reklametryksager i forhold til det frie valg. Du stiller nogle interessante spørgsmål i forhold til de liberale værdier. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du er træt af reklamer, og jeg kan forstå, at du ønsker friheden til at vælge til – og ikke fra. Du spørger her til mit liberale syn.

      Jeg er liberal og går ind for det frie valg – og retten til selv at vælge. Derfor mener jeg netop også, at alle bør have retten til at sende post til hinanden. Medmindre det bliver decideret chikane, så er det en anden sag. Men det er jo ikke tilfældet med reklamer og tryksager, som du kan vælge fra ved at påklistre din postkasse et ’nej tak’ til reklamer skilt.

      Dertil er jeg grundlæggende modstander af forbud. Hvis man vendte bøtten og indførte ’ja tak’ til reklamer – i stedet for den nuværende ’nej tak’ til reklamer, så ville dette, i udgangspunktet, være et forbud mod reklamer. Det frie valg er altså afhængig af, hvad man ønsker skal være udgangspunktet – et forbud eller en tilladelse. En indførelse af ’ja tak’ til reklamer, er det samme som at sige, at der er et forbud mod at henvende sig – medmindre man har givet lov. Den vej er jeg ikke interesseret i at gå. Da det netop ikke er liberalt at indføre flere forbud.

      Dine overvejelser med spam-lovgivningen, kan du principielt have ret i. Det kan være svært at se en principiel forskel mellem mail og postomdelt kommunikation. Alligevel er der afgørende forskelle på de to kommunikationsmåder. Det koster stort set ikke noget at sende en mail, det er nemt, det er hurtigt – og det er effektiv kommunikation. Derfor er det vigtigt at understrege, at spam-lovgivningen er til for, at mindske virksomheders misbrug af mailadresser ved at rundsende uønsket kommerciel reklame.

      Spam-lovgivningen beskytter altså mail-brugere mod kilometer vis af uønskede reklame mails, og kan derfor ses som det virtuelle svar på ’nej tak’ til reklamer.

      Derimod koster det penge at sende post eller reklametryksager via postomdeling. Det betyder, at der er en naturlig filtrering af uovervejet og utilsigtet kommunikation i omdelt post. Disse grundlæggende forskelle er vigtige i forhold til spam-lovgivningen.

      Langt de fleste mennesker modtager gerne reklamer og tilbudsaviser, og som ser dem som en mulighed for at planlægge deres indkøb af dagligvarer og andet. De skal selvfølgelig præsenteres for denne mulighed. Hvis man indfører et forbud, hvor liberalt ville det være? – ikke særlig liberalt.

      Hermed ikke sagt, at jeg ikke forstår din frustration over reklamer, det er jo en verserende debat, hvordan og hvorvidt omfanget af dem er til gavn eller gene for forbrugerne eller miljøet. Det er bare vigtigt at understrege, at det frie valg ligger i, at give tilladelse til omdelte reklametryksager, hvis hensigt er at oplyse til gavn for forbrugerne. Så kan de, som mener, det er genererende benytte sig af det frie valg til at vælge dem fra.