K lader borgerne på Frederiksberg betale høj pris for politisk ro

Tale ved andenbehandlingen af Frederiksberg Kommunes budget for 2014

Sidste år spurgte jeg Socialistisk Folkeparti, om vi snart så noget til de 126 millioner kr., som partiet med Rådmand Balder Mørk Andersen i spidsen lovede os før folketingsvalget – hvis bare vi fik en ny regering. Jeg spurgte – men fik intet svar. Jeg gentog mit spørgsmål i år til 1. behandlingen af budgettet – men heller ikke her fik jeg svar. Det var ellers en meget lang aften, så det kan ikke være pga mangel på tid, at SF-rådmanden ikke svarede.

Nu har vi en lang aften foran os igen – så jeg håber, at den folkesocialistiske rådmand vil ulejlige sig med at svare – ikke så meget af hensyn til mig som af hensyn til borgerne – først og fremmest de mange, der har stemt på Socialistisk Folkeparti ved folketingsvalget og ved forrige kommunalvalg. Måske har flere af dem stemt SF, fordi de godt kunne tænke sig, at kommunen fik de mange penge. Måske har nogle af dem troet på SF’s løfter og ikke vidst, at det var bare noget man sagde for at få stemmer. Derfor synes jeg, at SF burde svare på mit spørgsmål. Hvornår får vi pengene? Får vi dem nogensinde? Bliver det i store eller små sedler? Og hvis vi ikke får dem – hvorfor så ikke?

Det store tema i år har imidlertid ikke været SF’s brudte løfter. Temaet har været grundskyld.

Desværre er det ikke lykkedes for Venstre og Liberal Alliance at få andre partier med på at sænke grundskylden. Vi fremlægger derfor i aften to forskellige forslag, som begge ville medføre, at grundskylden blev sat ned – hvis forslagene blev vedtaget. Venstre har stillet det mest vidtgående forslag, hvor vi allerede til næste år sætter grundskyldspromillen ned fra 27 til 24. Vi håber, at LA vil stemme for – vi stemmer gerne for deres forslag, selvom det ikke er lige så ambitiøst som Venstres.

Vi har undrende fulgt med i borgmesterens forsøg på at forklare, at alle gennemsnitligt får lige så meget ud af den lettelse af personskatten på 0,3 procentpoint, som et flertal her i kommunalbestyrelsen står bag , som man ville få ud af en tilsvarende lettelse af grundskylden. Det skulle gælde, hvad enten man bor i villa, rækkehus eller lejlighed.

Ifølge borgmesteren så ville der gå 10 år, før en lettelse af lettelse i grundskylden overhalede personskattelettelsen. Nu har han heldigvis erkendt, at det argument ikke holder vand. Man bliver ikke kompenseret i 10 år – kun 3-4 år. Og det endda kun hvis man tjener ca. 2 ½ mill kr. om året. Der er jo en vis forskel på 3-4 år – og så på ti år. Vi har endda kunnet se borgmesteren argumentere for, at selv en husejer med en husstandsindkomst på mindre end 900.000 kr. ville blive kompenseret. Det holder altså ikke. Jo – husejeren vil blive kompenseret – men kun til næste år. Problemet med grundskylden er jo, at den bliver ved med at stige voldsomt år efter år, så allerede året efter vil den være gal igen – med mindre De Konservative da har tænkt sig at sænke personskatten med 0,3 procentpoint ekstra til næste år – og hvert år i de næste 10 år.

Der er ganske vist familier, der bor i hus, som får lige så meget ud af skattelettelsen, som de vil få ud af en lettelse i personskatten – men der er næppe mange – selv her på Frederiksberg. Det kræver nemlig en husstandsindkomst på mere end 18 millioner kr., hvis man skal kompenseres over de næste 10 år – og hvis man tjener så mange penge, så har man nok også råd til at betale sin grundskyld. Borgmesteren har nu erkendt, at hans tal ikke holder vand – og jeg tager hatten af for en mand, der erkender, at han har taget fejl. Derimod skuffer det, at den nye erkendelse ikke har ført til, at borgmesterens konservative parti støtter en nedsættelse af grundskylden.

Som jeg ser det, så er der kun to argumenter, der kan have ført til, at De Konservative svigter partiprogrammet, når der nu både er flertal og økonomi til at løse problemet. Det ene argument er hensynet til De Radikale. Jeg er enig i, at det er vigtigt at holde De Radikale på den rigtige side af midten. Det kan være svært at holde styr på det parti – jeg tror, at det var Svend Auken, der sammenlignede det med at sømme budding fast til en væg. Så al ære og respekt for, at borgmesteren gør en indsats for at få De Radikale til at blive i den borgerlige blok. Det kammer imidlertid over, når De Radikale får vetoret på et spørgsmål, der er så vigtigt for Venstre – og vel også De Konservative. Prisen er for høj – og jeg tror ikke på, at De Radikale ville gøre alvor af truslerne om at skifte side – for venstrefløjen vil jo slet ikke gennemføre radikal politik.

Det andet argument bygger på en kynisk kalkule om, at det alligevel er så få vælgere, der bor i hus, at dem kan man godt tåle at miste. De bliver samlet op af Venstre og Liberal Alliance, så de bliver på den rigtige side af midten. Politik kan også være kynisk – der er ingen grund til at tro andet. Det forstår jeg godt, men jeg tror, at de Konservative forregner sig. Det er nemlig alle, der betaler grundskyld – ikke kun villaejere. Og i øvrigt så er vælgerne ikke borgerlige eller socialister i deres grundholdning ud fra en beregning af, hvad der bedst kan betale sig for den enkeltes privatøkonomi. Jeg har altid været liberal – også dengang jeg var ludfattig – i hvert fald efter danske vilkår. Og der er velhavende husejere, der stemmer socialistisk – bare spørg i Rådmand Thyge Enevoldsens kollektiv på Dalgas Boulevard. Politisk overbevisning handler om, hvilken opfattelse man har af retfærdighed. Som borgerlig synes man ganske enkelt ikke, at det er retfærdigt, at man skal beskattes så voldsomt af nogle mursten og noget jord – som man i oven købet har måttet låne penge for at få råd til at købe. Det synspunkt har man, hvad enten man selv personligt betaler meget, vildt meget eller ekstremt meget i grundskyld.

Så kære konservative venner. Stem ja til Venstres forslag om at sætte grundskylden ned. Lyt til jeres bankende grønne hjerter og følg Venstre i denne sag.

Det er naturligvis ikke alt, vi er utilfredse med i Venstre. Vi synes, at vi har en borgmester med rigtig mange kvaliteter – og vi kan blive enige med De Konservative om langt det meste. Venstre får virkelig meget af vores politik igennem, så på det overordnede plan føler vi os godt hjemme i samarbejdet.

Vi er stolte over, at det er lykkedes at komme igennem et forslag om at sænke personskatten med 0,3 procentpoint. Det er en historisk stor skattelettelse, som vil være med til stimulere privatforbruget og dermed skabe lokale arbejdspladser. Vi er også virkelig tilfredse med, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme bliver sænket med en fjerdedel – fra 8 til 6 promille. Det er et godt bidrag til det lokale erhvervslivs konkurrenceevne, og det vil også kunne være med til at stimulere vækst og beskæftigelse.

Vi forstår slet ikke venstrefløjens afvisning af overhovedet at tale om skattelettelser. Selv hvis man ville, så kunne vi ikke pumpe flere penge ud i offentligt forbrug, for regeringen har sat rammer for væksten i serviceudgifter og anlægsudgifter. Vi bruger op til rammen. Man kunne afdrage ekstraordinært på gælden – som Socialdemokraterne har foreslået – men det ville være en rigtig dårlig forretning pga massive rente- og kurstab.
Vi forstår derfor ikke, hvorfor det er så slemt at sige til borgerne, at vi opkræver flere penge i skat, end vi må bruge – og derfor skal borgerne betale lidt mindre til næste år. Det er klart, at jo mere man betaler i skat, jo mere får man ud af at skulle 0,3 procentpoint mindre. Jeg ved ikke, om alle kender historien om de fire gamle venner, der er ude at spise sammen. En af dem har gjort det rigtig godt, så han insisterer på at betale hele regningen. De tre andre bliver glade for at blive inviteret gratis ud at spise. Da regningen er betalt, og gæsterne er på vej ud af døren, så opdager tjeneren imidlertid, at han er kommet til at skrive en flaske rødvin for meget på regningen, så han kommer løbende med 500 kr., som han giver til ham, der har betalt middagen. De tre andre spørger nu, hvorfor de ikke skal have en fjerdedel af de 500 kr. – det kan da ikke være rigtigt, at ham – som i forvejen tjener allerflest penge – skal have alle pengene.

Sådan forholder det sig også med skattelettelser, så med direkte henvisning til rådmand Balder Mørk Andersen, så er der altså ikke noget underligt –eller uretfærdigt – over, at bistandsmodtageren ikke får lige så meget ud af en skattelettelse som bankdirektøren. Man får også mere ud af den sænkning af taksterne i SFO og klub, som vi foreslår, hvis man har fire børn end hvis man ikke har nogen børn.
De enkelte temaer i budgettet vil jeg tale lidt om under de enkelte punkter i løbet af i aften. Her vil jeg begrænse mig til at berøre, hvordan Venstre kan finansiere en nedsættelse af grundskylden med 3 promille – samtidig med, at vi sætter taksterne ned i SFO og klub, sænker dækningsafgiften med en fjerdedel og sætter personskatten ned med 0,3 procentpoint. Der er jo enighed mellem De Konservative, De Radikale og Venstre om alt andet end grundskylden – så vores boligskattelettelser kommer oven i det, vi er enige om.

Det har egentlig været rystende enkelt. Det kræver ikke serviceforringelser. Og det kræver ikke, at vi skal gå på kompromis med Venstres valgprogram – tværtimod.

Pengene findes ved konkurrenceudsættelse og valgfrihed – så bliver det ikke meget mere Venstre classic.

Konkurrenceudsættelsen er vi sådan set enige om i blå blok, men R og K har ikke regnet de fulde effekter ind i budgetforslaget. Det tør vi godt i Venstre – og vi mener, at det vil lægge et vigtigt pres på administrationen, at vi budgetterer med besparelser på konkurrenceudsættelse på forhånd. Det har vist sig at have en effekt i forhold til sygefravær, at vi på forhånd er gået ud fra, at sygefraværet ville falde – selv om vi jo i sagens natur ikke kunne vide det med 100 % sikkerhed. Hvis vi med økonomiske incitamenter kan styre, hvor meget medarbejderne sygemelder si g- så er det da ingen sag at styre, hvor mange opgaver vi sender i udbud.

Valgfriheden er vi også enige om – i hvert fald i princippet. Det drejer sig om, at vi åbner for adgangen til vores skoler for elever, der er så uheldige at bo i en anden kommune end Frederiksberg. I dag er der desperate forældre, der skifter adresse til Frederiksberg pro forma, fordi de rigtig gerne vil have deres barn til at gå i skole på Frederiksberg. Vi lægger nu op til, at vi fylder klasserne op med elever fra andre kommuner – men kun til 24 elever. I stedet for, at der står en tom stol i klassen, så vil der fremover sidde en elev f.eks. fra København. Det kan vi tjene millioner på – og hvis man kan undervise 28 børn fra Frederiksberg i den samme klasse – så kan man vel også undervise 24 børn – hvor et par stykker kommer fra vores omegnskommune. Et argument mod Venstres model går på, at vi får mere svært ved at lægge klasser sammen. Det er korrekt – men i Venstre synes vi egentlig ikke, at det er særlig positivt at lægge klasser sammen.

Venstre får ikke vedtaget modellen i fuld skala i aften – det er der ikke meget, der tyder på. Men vi går i gang i det små. Mit håb er, at vi kan udvide modellen de næste år – og vi vil meget gerne reservere nogle af de penge, som vi kommer til at tjene på at undervise børn fra andre kommuner, til skolerne. Vi kunne f.eks. købe iPads til alle elever – det ville der være rigeligt råd til. Der er masser af privatskoler, som ikke vil betænke sig et sekund på at sælge alle pladser i alle klasser – uden at skolerne af den grund er blevet hverken dårlige eller upopulære. I min familie har vi valgt at sætte vores børn i folkeskole – det ville vi også have gjort, selv om der havde siddet et par elever fra København i klasseværelset.

Trackbacks

  1. […] kan læse Venstres ordførers tale i sin fulde længde her – og læse, hvad han mener om radikal budding, SF’s brudte løfter og borgmesterens alternative […]