Flere udlændinge der kan og vil – og færre der ikke vil

20150529-HI6A2184_1600
Her i storbyen er vi vant til udlændinge – og danskere med rødder i udlandet. Uden dem ville byen gå i stå. Svenskeren i Magasin, som gav mig byens bedste betjening, da jeg købte løbesko. Pakistaneren fra nemlig.com, der kommer med varer lørdag morgen. Cykelhandleren, der reparerer min cykel og vist nok kommer fra Afghanistan. Folketingets frisør, taxichaufføren, metrokontrolløren og mine kollegaer fra Advokatkontoret. Hende, der har layoutet den pjece, du holder i hånden. Og sandsynligvis også ham, der har lagt den i din postkasse.

Jeg bliver vred, når jeg læser om to jurastuderende, der har svært ved at finde et sted bo – bare fordi de har et fremmedartet efternavn. Det er ikke i orden.

Der er også udlændinge i storbyen, som ikke bidrager. Den unge bandekriminelle, der skød ved Krudttønden og Synagogen og forandrede København. De kriminelle i Tingbjerg, på Blågårds Plads og i Mjølnerparken, der tror, at de ejer byen. Det er heller ikke i orden.

Jeg har været med til at skrive Venstres udlændingepolitiske oplæg. Vi ønsker et Danmark, der er åbent for udlændinge, der kan og vil. Og lukket for dem, der ikke vil.

Flere i arbejde

Når næsten hver anden med baggrund i et tredjeverdens land er arbejdsløs, så er der behov for helt særlige initiativer for at hjælpe denne gruppe ind på arbejdsmarkedet.

Danmark skal være mere åbent for udenlandsk arbejdskraft. Diskrimination må ikke accepteres. Flygtninge skal hjælpes i nærområdet. Kriminelle udlændinge skal i fængsel – i udlandet. Hellige krigere skal forfølges.

(Billedet: Arash Rahimi har været min praktikant i et halvt år på Christiansborg. Det var en fornøjelse på alle måder. I dag har han startet egen virksomhed med en partner – JustCleaners – tøjet hentes og bringes til ens bopæl.)