Problemerne med den voldsomme grundskyld skal løses

Når jeg sidder på Frederiksberg Rådhus og beklager mig over de vanvittige stigninger i grundskylden, får jeg at vide, at problemet skal løses på Christiansborg. Når jeg sidder på Christiansborg og brokker mig over det samme, så skal problemet løses ude i kommunerne.

Jeg er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse – og af Folketinget. Så hvad jeg skal sige til den vælger, der beklager sig over de stigende grundskyldsbetalinger? Jeg kan ikke spille Sorteper videre – for Sorteper havner hos mig selv.

Problemet med den stigende grundskyld er stort i flere kommuner – men størst på Frederiksberg. Og der er rigtig mange kommuner, hvor det slet ikke er et problem. I de grundskyldsplagede kommuner er det et problem for alle – hvad enten de ejer eller lejer – og hvad enten de bor i hus eller lejlighed – men problemet er størst for villaejerne.

Dem, der betaler allermest i grundskyld, er altså villaejerne på Frederiksberg. Et lille mindretal i en lille kommune. Det gør ikke debatten lettere, for dem med hus på Frederiksberg er som bekendt overbetalte direktører og departementschefer, der vælter sig i rødvin og store bøffer, og hvis de skal slippe billigere i skat, så skal pengene jo tages fra fattige fiskere i Nordjylland. Og hvis man vil gøre noget ved problemet lokalt, så skal pengene tages fra de syge og de svage – ikke sandt?

Virkeligheden er langt mere nuanceret, men nuancer har det svært i politik.

De Konservative forsøger at få Venstre til at fremstå som et parti, der svigter boligejerne, og jeg har svaret tilbage, at det kan de selv være. De har ikke kun svigtet på Frederiksberg – en konservativ højborg – men også i Viborg, der indtil for nylig havde partiformanden som borgmester. Og flere andre kommuner. Imidlertid giver det ikke mening at slås om skylden, for som bekendt er det ikke os, der sidder i regering, og så længe farven på regeringen er rød, bliver der ikke ændret ved grundskylden på landsplan. Sønderjylland har nemlig sin helt egen skatteminister, der har skrevet følgende i Politiken: ”Nu bor jeg jo i Sønderjylland, og derfor har jeg måske et lidt andet syn på sagen, end dem, der kun fokuserer på Frederiksberg, København og omegn.”

Det er forståeligt nok, at grundskyldsdebatten ikke fylder meget i Benny Engelbrechts sønderjyske baghave. Et typisk hus på de kanter kan fås for 2 millioner. Det samme hus ville koste 6 millioner, hvis det lå på Frederiksberg. Men Bennys bysbørn slipper med 4.000 kr. om året i grundskyld. På Frederiksberg lyder regningen på over 50.000 kr. – og den stiger til over 100.000 kr. Man skal altså betale 25 gange mere for et hus, der ”kun” koster 3 gange mere. Er det rimeligt?

Skal man bo på Frederiksberg, i København eller Nordsjælland for at kunne se problemet? Det kunne man frygte, og derfor undersøgte jeg sagen. Jeg fik Epinion til at stille følgende spørgsmål:

”En grundejer på Frederiksberg kommer snart til at skulle betale ca. 100.000 kr. årligt i grundskyld. I Thisted stiger beløbet til ca. 3.900 kr. Hvor enig er du i følgende udsagn. ”Forskellen i grundskyld mellem de to kommuner er urimelig”?  

Hele 26 % svarede meget enig og 21 % var enige. 12 % var uenige og kun 8 % meget uenige. (Resten svarede ved ikke og hverken eller.) Altså 47 % mod 20 %. Det er ret markant.

Endnu mere markant blev det, da jeg spurgte, om ”Folketinget bør begrænse stigningerne i grundskylden?”

Her svarede 27 % meget enig og 36 % enig. 6 % var uenige og kun 3 % meget uenige. 63 % vil altså have Folketinget til at bremse grundskylden – kun 9 % er imod, hvilket er nogenlunde det samme antal, som siger, at de vil stemme på Enhedslisten. (Resten fordeles mellem ved ikke og hverken eller.)

Hvad har Folketinget med grundskylden at gøre? Det er jo kommunerne, der fastsætter grundskyldspromillen, og på papiret er det kommunerne, der får provenuet. I realiteten er det imidlertid staten, der får glæde af øget boligskattebetaling som følge af de stigende vurderinger. Når kommunernes provenu af grundskyld stiger, så neutraliserer staten nemlig merindtægterne i kommunerne ved at sænke statens tilskud til kommunerne tilsvarende.

Det er ingen undskyldning for kommunerne til ingenting at gøre, men jeg er enig i, at staten bør medvirke til en løsning – for det er staten, der tjener pengene.

Er det kun staten, der tjener penge som følge af de stigende vurderinger? Nej – der er naturligvis også husejere, der tjener penge, når de sælger deres hus. Høje huspriser giver høj grundskyld – men kan også give høj indtjening, når huset skal sælges. Er det så ikke rimeligt, at der skal betales en høj skat?

Argumentet er kun delvist korrekt. Høje huspriser giver nemlig også høj risiko for at tabe mange penge, når huset sælges. Priserne faldt voldsomt efter 2008, og det kan ske igen. Samtidig er det ikke logisk, at det kun er husejere i ganske få kommuner, der beskattes så voldsomt af deres gevinst. Hvis et hus til 6 millioner kr. på Frederiksberg bliver 5 % mere værd på et år, så beskattes gevinsten med 33 %. Hvis det samme sker for et hus til 2 millioner kr. i Sønderjylland, så beskattes gevinsten kun med 4 %.

Helt absurd bliver det imidlertid, når man sammenligner ejerlejligheder med huse. Vurderingen af grunde med villaer er sat alt for højt i forhold til grunde med etageejendomme. En grund med et hus på 6 etager med en bebyggelsesprocent på 300 er selvfølgelig mange gange mere værd end en grund, hvor der ligger et enkelt parcelhus med en bebyggelsesprocenten på 30. Skal vi gætte på noget i retning af 10 gange så meget?
Denne absurditet fører eksempelvis til, at en enlig mor i et hus på 64 kvadratmeter i Brønshøj til 1,9 millioner kroner skal betale over 30.000 kr. i grundskyld. Til sammenligning er regningen under 10.000 kr. for en herskabslejlighed på Østerbro, ejet af en tidligere B&O-direktør. Lejligheden er tre gange så stor og tre gange så meget værd som huset i Brønshøj, men der skal kun betales 1/3 så meget i grundskyld.

Et andet argument for den høje grundskyld er, at har man råd til et dyrt hus, så tjener man mange penge, og så er det vel rimeligt, at man betaler meget i skat. Jeg har endda hørt nogen sige, at borgerne i hovedstaden tjener flere penge end sønderjyderne, og derfor har de råd til at betale en høj grundskyld. (Og det var ikke en fra Enhedslisten, der sagde det.) Hvad skal man sige? Hvis man tjener mange penge, så betaler jo også mange penge i indkomstskat – er det ikke nok? I øvrigt bliver man jo ikke rigere af at have en lille have i Brønshøj end en stor herskabslejlighed på Østerbro. Og husk, at de færreste har købt deres hus kontant. Pengene er lånt – så i realiteten betaler man skat af et lån – oven i renterne.

Jeg tør ikke love andet, end at jeg vil kæmpe videre mod urimelighederne – både på Frederiksberg Rådhus og på Christiansborg. Jeg er ikke så vild med De Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden, for det er unødvendigt dyrt – og det ændrer ikke ved skævhederne i systemet, nemlig forskelsbehandlingen mellem villaer og lejligheder – mellem Hovedstaden og provinsen.

Her og nu kunne man i stedet forestille sig en model, hvor stat og kommune deler regningen, hvis kommunen sænker grundskyldspromillen. Det halverer prisen for De Konservatives forslag.  Men da alle de kommuner, hvor grundskylden ikke er et problem, næppe ville bruge penge på at sænke promillen, så ville mindreindtægten blive langt mindre. Som sidegevinst opnår vi, at kommunerne ikke løber fra deres del af ansvaret.  

På længere sigt bør ejendomsværdiskatten og grundskylden slås sammen til én skat. Det er en kunstig sondring og i praksis lige så vanskelig som at skille det kolde vand fra det varme, når det først er blandet sammen. Det ville give en rimelig fordeling, så et hus og en lejlighed til samme pris, skal betale det samme. Og to huse til samme pris skal betale det samme, selv om de ligger i to forskellige kommuner – hvis kommunerne har samme grundskyldspromille.

Så lad os løse problemet sammen – stat og kommune – i stedet for at spille Sorteper om regningen.

Hold fokus!

Terroristerne i Frankrig slog ihjel i Allahs navn. Så ja – naturligvis er der en forbindelse mellem Islam og terrorisme. Det var jo også budskabet bag Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i sin turban.

Er terroristerne repræsentative for verdens 1.6 milliarder muslimer? Det vil jeg fandme ikke håbe, for så ser det sort ud.

Det er heldigvis ikke kun mit håb, men også min klare overbevisning. Verdens største religion (kristendommen) er ikke i krig med den næststørste. Lars Løkke Rasmussen har fuldstændig ret, når han beskylder terroristerne for at voldtage Islam.

Jeg fik et retorisk spørgsmål på Facebook fra min gode gamle ven Søren Peter Jensen, der ikke mente, at der findes terrorister, der slår ihjel i Jesu navn. Jo, det gør der desværre.

Har vi allerede glemt Anders Breivik? En kristen nordmand, der påberåbte sig at være korstogsridder. Se eksempelvis denne artikel http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/terrorist-trækker-på-kir….

Han var dedikeret frimurer og lod sig afbilde på forsiden af sit manifest i sit stiveste frimurer puds.

Er der flere islamistiske terrorister end kristne? Ja mange flere. Men der er som sagt desværre også mennesker, der slår ihjel i Jesu navn. Se artiklen her: http://en.m.wikipedia.org/wiki/Christian_terrorism

I artiklen henvises der bl a til Ku Klux Klan. Deres handlinger kan vel vanskeligt kategoriseres som andet end terrorisme – næppe tilfældigt, at de benytter sig af brændende kors.

Disse kristne terrorister voldtager kristendommen.

Der er desværre muslimer – og nok flere end vi bryder os om – der sympatiserer med Al Qaeda, Boko Haram, Islamisk Stat og hvad disse vanvittige og onde mennesker ellers kalder sig. Lige som der var socialister, der sympatiserede med Rote Arme Fraktion, De Røde Brigader og Blekingegadebanden (Kommunistisk Arbejds Kreds). Gjorde det enhver SFer og Socialdemokrat til potentiel terrorist? Nej naturligvis ikke selvom de alle bekendte sig til socialisme. Men de kommunistiske terrorister håbede på at fremprovokere en så voldsom modreaktion fra den kapitalistiske stat, at masserne rejste sig og slog igen. (Læs Peter Wivels fremragende bog Baader-Meinhof. 30 år med tysk terror.) Og så var verdensrevolutionen i gang.

Jeg er overbevist om, at det bedste, der kan ske i de islamistiske terroristers øjne, er, at vi sætter lighedstegn mellem dem og hele Islam og alle muslimer. Deres våde drøm er at få 1,6 milliarder muslimer som kampfæller. Det er mit mareridt. Lad være med at puste til ilden. Hold fokus.

Bekæmp de islamistiske terrorister og terror sympatisører med alle våben – naturligvis uden at gå på kompromis med vores principper i et vestligt retssamfund. Bekæmp deres kalifat, hvor der ikke eksisterer nogen form for religionsfrihed eller ytringsfrihed.

Men kun dem! Der er ikke krig mellem verdens største religion (Kristendom) og den næststørste (Islam.) Gud ske lov.

Forkælet og arrogant

På dag 2 uden håndværkerfradraget – som på politikersprog hedder boligjobordningen – valgte jeg at skrive på Facebook, hvilke konsekvenser det ville få hjemme hos mig. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for kort efter blev jeg udsat for det, der vist hedder en shitstorm.

Af hensyn til læsere, som forhåbentlig ikke sidder klistret til Twitter og Facebook døgnet rundt, må jeg hellere delagtiggøre læserne i min statusopdatering. Jeg skrev: ”Håndværkerfradraget er væk. Hjemme hos os nåede vi lige at få en murer ud og lappe vores kælder, som længe har trængt. Nu skal kælderen males – det gør jeg selv, da det ellers bliver for dyrt. Vi kommer med stor sandsynlighed også til selv at gøre rent i 2015. Det er ret dyrt uden fradrag. Vinduespudseren beholder vi dog. Men det er nok bare os, der er sådan. Alle andre danskere vil selvfølgelig fortsat bruge håndværkere og rengøringsfirmaer – eller hvad?”

Det lyder åbenbart som noget, Fritz eller Poul fra Rytteriet kunne have skrevet, for kommentarerne er siden væltet ind. Flere end 200 and still counting. De fleste går på denne melodi: ”Du har da råd til det alligevel, Folketingsmedlem så lad vær med at beklage dig Det er til at brække sig over”. ”Klynk – klynk, så må du jo i gang med rengøringen, det gør vi andre også selv.” ”I vores husstand har vi ikke mulighed for at få hverken rengøring eller vindues vask gjort af andre – det gør vi selv. Med din årsindkomst gider jeg simpelthen ikke høre piv.” ”I ordbogen under både ”Arrogance” og ”Manglende Jordforbindelse: Se Jan E. Jørgensen” ”Velkommen til den virkelige verden bassemand. Snup en tudekiks og luk røven din møg forkælede, højt betalte lusepuster.”

Nu har jeg selv meget svært ved at blive misundelig på andre – ikke engang dem, der helt ufortjent bliver lottomillionærer. Jeg kunne jo bare selv spille Lotto. Jeg har arbejdet mig frem her i livet – godt hjulpet af et samfund med fri og lige adgang til uddannelse. Ingen sølvske i min mund – men en opvækst i to værelser uden centralvarme, bad og varmt vand med en enlig mor på det, der dengang hed invalidepension. Masser af kærlighed og opbakning – men ikke særlig mange penge – og vi gjorde selv rent. Jeg skammer mig ikke over min løn – som i øvrigt er væsentligt lavere end den, jeg havde som advokat.

Så derfor kunne jeg ikke se det komme. Jeg burde jo vide, at i Danmark står Janteloven over Grundloven, så hvad ligner det, at en politiker med en lang arbejdsuge benytter sig af privat rengøring? Jeg skal bare ned og skrubbe lokum lige som alle andre såkaldt almindelige mennesker, og hvis jeg ikke gør det, så skal jeg holde helt lav profil.

Mit budskab var slet ikke tænkt som klynk. Jeg har malet, muret, tapetseret og gjort rent til den store guldmedalje, men jeg elsker da at få det gjort af andre, som er dygtigere og hurtigere til det, end jeg selv er. Mit budskab var det simple, at håndværkerfradraget har skabt arbejdspladser. Og når det nu bliver fjernet – ja så mister mange håndværkere og rengøringsmedarbejdere deres arbejde. Dem har jeg ondt af – ikke mig selv.

(debatindlæg bragt i Børsen den 6. januar 2015)

Adgangskrav til optagelse på ungdomsuddannelser er ikke urimeligt

I Venstre ønsker vi en større faglighed på ungdomsuddannelser. Og med ønsket om en større faglighed, kan man også godt tillade sig at kræve noget af de elever, som er interesseret i en gymnasial uddannelse.

Hvis man er ambitiøs nok til at ville på gymnasiet, så er man også ambitiøs nok til at opfylde nogle rimelige adgangskrav. En middelkarakter som 4 i hovedfagene dansk og matematik, burde derfor ikke være urimeligt at kræve – du skal trods alt kunne svømme for at holde dig oven vande.

På b.dk kan man, i et videoklip, høre vicerektor på Ørestad Gymnasium tale positivt om indførelsen af karakterkrav til gymnasiet. Lærerplanerne er lavet til elever, som karaktermæssigt ligger middel eller derover. Grundet niveauet i disse lærerplaner, oplever han et stort frafald af elever, som har et gennemsnit under 4. Et frafald op mod 2/3. Derfor er Venstre uforstående overfor, hvorfor regeringen mener, at et gennemsnit på 02 til gymnasiale uddannelser er ambitiøst nok, når det ses, at man med dette gennemsnit, ikke kan holde sig oven vande.

I Venstre mener vi derudover, at et karakterkrav på 02 i dansk og matematik til optagelse på erhvervsfaglige uddannelser er rimeligt, da en større faglighed selvfølgelig også er ønskeligt her. Denne differentiering i adgangskravene til hhv. gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser skyldes ikke, at den ene uddannelse er bedre eller vigtigere end den anden. Det skyldes, at der er forskel på en boglig uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse, og derfor skal kravene også være forskellige.

Kravene skal være gældende nationalt, og de skal være åbne og synlige, så både forældre, elever og lærere ved hvordan landet ligger, og hvad der stiles efter – en lukkethed på området vil ikke gavne nogen.

Et Danmark for dem, der kan og vil

Et svar til Anders Samuelsen fra LA

Det er altid svært at beskrive andre partiers politik. Jeg har gjort forsøget i Berlingske på 10 linjer, hvor jeg efter bedste evne har beskrevet Liberal Alliances udlændingepolitik om åbne grænser og lukkede kasser – et slogan, der kan misforstås, og som partiet derfor ikke bruger længere – har jeg efterfølgende fået at vide. Det er jeg iflg. partileder Anders Samuelsen ikke sluppet heldigt fra. Ja, i dagens debatspalter i Berlingske kalder han min udlægning for deciderede usandheder.

Det er et stort ord at bruge, som jeg ikke synes, at jeg har gjort mig fortjent til, men jeg vil gerne beklage, at mit indlæg åbenbart har givet anledning til misforståelser, hvilket jeg naturligvis vil råde bod på her. Misforståelser mellem liberale venner, der burde kunne finde ud af at arbejde sammen – også om en udlændingepolitik – skal ryddes af vejen.

LA vil ikke give alle udlændinge fra hele verden fri adgang til Danmark. Man kan kun få adgang, hvis man kommer for at arbejde eller for at blive gift.

Ja naturligvis. Jeg har skrevet ”Alle skal kunne komme til Danmark, men uden ydelser fra det offentlige.” Jeg må indrømme, at det godt kan læses sådan, at både børn, voksne og gamle – syge, handicappede og raske – arbejdsløse, arbejdstagere og pensionister fra alle verdens nationer bare kan slå sig ned på nærmeste gadehjørne og bo i en papkasse. Det var ikke min mening.

Min kronik handlede om arbejdskraftens frie bevægelighed og til dels familiesammenføring – og derfor tog jeg det for givet, at læserne forstod min brug af ordet ”alle” således, at det alene omfattede ”alle arbejdstagere” og ”alle der ønsker familiesammenføring.”

Nu er det præciseret – og så et par ord om familiesammenføring. LA’s forslag om stop for offentlige ydelser i fem år og krav om en sygeforsikring vil slet ikke være tilstrækkeligt til at forhindre, at vi kommer tilbage til de ikke særlig gode gamle dage, hvor der kom alt for mange til Danmark, som ikke blev ordentligt integrerede og som ikke bidrog til Danmark. Det er helt uforståeligt, at LA vil tilbage til de tilstande.

Dernæst vil jeg gerne uddybe, hvorfor Venstre – modsat LA – ikke vil lade alle arbejdstagere komme til Danmark, men som udgangspunkt kun et kvoteret antal arbejdstagere fra en række visumfrie og økonomisk højt udviklede lande, der kan tjene 215.000 kr. årligt. Med en årsindkomst på 400.000 kr. er der frit slag.

Der er mange grunde. Beløbsgrænsen og den årlige kvote skyldes frygten for løndumping og øget arbejdsløshed. Af samme grund kræver vi, at arbejdet skal foregå på sædvanlige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Ingen af delene er nævnt med et ord i LAs udlændingepolitiske oplæg. Måske er forklaringen, at kun fylder 2 sider modsat Venstres 26 sider. Jeg ved det ikke.

En anden grund er frygten for, at fattige familier vil bo på gaden. Jeg er naturligvis klar over, at LA ikke ønsker sådan en situation. Hvem gør det? Min påstand er imidlertid, at det vil blive konsekvenserne af fri arbejdskraftindvandring og fri familiesammenføring. Samme frygt har LA ikke, og i en perfekt verden ville det heller ikke ske.

Det vil være et fåtal af indvandrerne, som vil ende på gaden i fattigdom, men det er slemt nok. Der vil komme masser af flittige og dygtige indvandrere, men bagsiden af medaljen ville overskinne forsiden i en grad, som ingen – heller ikke LA – kan holde til.

Et af problemerne er, at en flaskesamler, en tigger eller en gademusikant fra en lang række af verdens lande kan tjene mere i Danmark, end i sit hjemland ved et regulært arbejde. For slet ikke at tale om ludere og lommetyve – ja selv lønnen som tøjklemmesamler i et dansk fængsel er attraktiv – hvis man kommer fra et fattigt land.

Jamen man må jo kun komme, hvis man har job eller familie i Danmark, vil Anders Samuelsen forsvare sig. Men hvad gør vi så, når indvandreren mister sit job eller sin familie? Hvis det sker for en amerikaner eller en australier, så rejser han hjem igen. Af samme grund kræver landene i Schengen-samarbejdet ikke visum for turister fra USA og Australien. Hvis det derimod sker for en fattig somalier eller srilankaner, så er der meget stor risiko for, at han bliver her og tager ulovligt ophold eller søger om asyl. Og hvis personen udvises, så kan det ofte ikke lade sig gøre. Derfor kræves der visum for borgere fra disse lande.

Tro mig – vi har da overvejet en model i stil med Liberal Alliance. I en fri, rig og perfekt verden ville det da være skønt, hvis man kunne byde velkommen til alle, der kan bidrage. Men verden er hverken fri, rig eller perfekt. I hvert fald ikke hele verden, og derfor tør vi i Venstre kun åbne for lande, der ligger højt på FN’s Human Development Index. De har nemlig ikke samme økonomiske incitament til at komme til Danmark selv om det indebærer meget ringe økonomiske forhold. Vi tør også kun åbne for lande, der er visumfrie, så vi sikrer os, at vi i praksis kan sige farvel igen, når grundlaget for opholdstilladelsen bortfalde.

Venstre ønsker, at alle kan komme til Danmark for at arbejde – også fra de lande, der ikke står på vores liste. Her kræver det bare en hel del mere. Hvis man kan få et arbejde til 400.000 kr. – eller kan få en forskerstilling eller blive optaget på en videregående uddannelse – så er det ikke attraktivt at samle flasker, hvis man bliver fyret. Den indiske IT-specialist eller den kinesiske ingeniør tager i stedet til et andet land og søger arbejde. Derfor tør vi godt åbne for alle lande – men altså kun ved en indkomst på + 400.000 kr.

 

Grundlovstalen 2014

Grundlovsmøde 2014

Træerne på Frederiksberg er mit ansvar. Jeg har ikke plantet dem alle sammen, men det er mig, man skal spørge, hvis man vil fælde et træ, der er ældre end 25 år. For på Frederiksberg kan vi godt lide træer, og derfor vil jeg tale om træer. Det ved jeg noget om. Det har jeg indflydelse på. Der er meget, jeg ikke kan gøre noget ved, men træerne – dem kan jeg som formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune bevare.

På Frederiksberg har vi en smuk plads, som er opkaldt efter selve fundamentet for vores folkestyre – dagen i dag – Femte Juni Plads. Grundlovsdag.

På pladsen står en række store, stolte, smukke træer. Hvis de var væk – ville pladsen måske stadig hedde Femte Juni Plads – men pladsen ville ikke være Femte Jubi Plads. Den ville være helt forandret.

Uden træerne kunne vi sælge navnet på pladsen til højestbydende – og kalde den Goldman Sachs Plads – måske endda Goldman Sachs Parkeringsplads – for træerne fylder jo – og det er ikke nogen effektiv udnyttelse af pladsen med alle de træer.

Naboerne er trætte af træerne. De sviner. De skygger. Der ligger blade overalt. Og det har været helt slemt her på det seneste, hvor der har hærget en række voldsomme storme.

Stormene har taget hårdt på træerne. Nogle af de yngre og små træer, der står uden for pladsen, har fået nogle gevaldige skader – og det er ikke sikkert, at de overlever. Andre små træer er vokset sig store – alt for hurtigt – for de har stået i ly af de solide kæmper inde på selve pladsen. Rygterne vil vide, at de vist gar fået noget kunstgødning, for det er ikke naturligt for træer at vokse så hurtigt, og spørgsmålet er, om stammen er stærk nok til, at træerne kan klare sig i længden. Det vil tiden vise.

Især en af naboerne er meget vred på træerne. Han er journalist – Han har tidligere været på Ekstra Bladet og TV2, men nu skriver han en slags bøger, som ikke får så gode anmeldelser, men de er fyldt med sensationer, og de sælger godt – så han tjener mange penge, og har købt et af de store, dyre huse på selve pladsen. Det er ham vel undt – jeg har ikke noget mod folk, der tjener penge, og jeg går ikke ind for hverken høj grundskyld eller høj topskat.

Han kommer fra det, man kalder den fjerde statsmagt. Udtrykket stammer fra en videretolkning af grundlovens paragraf 3 –

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening.

Den udøvende magt er hos kongen.

Den dømmende magt er hos domstolene.

Og den fordømmende magt er hos Ekstra Bladet og Se og Hør.

Vores journalist er vred, for træerne sviner på hans dyre bil. Det ser grimt ud, det koster ham penge – og besvær – og det er han træt af

Han har derfor sendt mig en vred mail – det står meget klart, at det er ham, der bestemmer – og det er mig der er hans slave.

Vi har ganske rigtigt fældet træer andre steder i kommunen – når et træ er dødt og i fare for at falde, så skal man fælde det – nænsomt – så ingen kommer til skade – og så kan man plante et nyt bagefter. Men vi fælder ikke træerne på Femte Juni Plads – det er de største og de smukkeste træer, vi overhovedet har, så dem rør vi ikke.

Han truer mig også. Hvis jeg ikke gør noget – så får jeg og borgmesteren et kraftigt sagsanlæg på halsen – som han så venligt formulerer det.

Han vil ikke engang høre, hvad jeg har at sige. Jeg er ligeglad med et svar fra dig – du skal bare gøre, som jeg siger.

Han er ikke den eneste journalist, der er sur. De er sure på træerne i det hele taget – men for tiden er det især et af træerne, som de har set sig sur på. Træet er næsten lige så gammelt, som den grundlov vi fejrer her i dag. Omkring 140 år. Et stort og solidt træ. Det er det største og det ældste af alle træerne. Hvis I spørger mig, så er det også det smukkeste, selv om jeg ved, at andre bedre kan lide et af de andre træer på Femte Juni Plads – det er fint nok, men jeg kaster ikke min kærlighed på andre træer.

Træerne er ikke direkte nævnt – hverken i kommuneplanen eller i Grundloven. Træerne hører naturligt til på Femte Juni Plads – det behøver vi ikke skrive – det ved vi.

Der har lige været en meget voldsom storm – den værste hidtil – faktisk en orkan. Hvis man ved en masse om træer, så er man ikke bekymret. Træet er bundsolidt, og der skal mere end en orkan til at vælte det.

Men der er mange, der ikke ved så meget om træer – i forgårs kunne de erfare fra anonyme kilder, at træet havde det meget slemt, og at det var lige ved at knække.

Men jeg vidste bedre – og jeg har aldrig været i tvivl. Selv da næsten alle andre tvivlede – da stormen var værst – så troede jeg må mit træ.

Jeg elsker det træ, og jeg har fulgt det, siden jeg som 14 årig flyttede til Frederiksberg. I dag bor jeg meget tæt på træet, hvor jeg tidligere boede lidt længere væk og kun kørte forbi træet en gang imellem på min cykel. Nu ser jeg træet næsten hver dag.

Da det i sin tid blev plantet stod det langt ude på landet – men siden er byen vokset og har omfavnet træet. Det har træet ikke taget skade af – tværtimod. Det er bare blevet større og større – smukkere og smukkere.

Stormen tog dog hårdt på træet. Mange af de nye, smukke skud svajede fra side til side og var i overhældende fare for at ryge af i svinget. Nu hvor stormen er stilnet lidt af, ser det heldigvis ud til, at de overlever – og de skal nok blomstre, når det bliver forår igen, men det så ikke kønt ud, mens stormen rasede.

Enkelte af de store grene knækkede af – det var gamle grene, som alligevel snart skulle have været beskåret – men det var trist og unødvendigt, at de skulle falde til jorden – og så endda med så stort et brag – en af dem ramte vist journalistens bil i faldet – og det har ikke gjort ham mere glad. Nogle af de helt gamle og visne grene, der allerede lå på jorden, og som næsten var blevet glemt, de blæste ud på kørebanen og gjorde livet farligt for især de svage trafikanter. Dem skal vi huske at have samlet pænt ind, så de ikke skaber mere ballade.

Journalisten har skræmt de fleste af naboerne. De siger godt nok, at de ikke vil have fjernet selve træet – de vil bare have, at kommunen kapper trækronen af.

En 5 – 10 meter skal tages af træet – så skygger og sviner det ikke så meget, siger de. Men først og fremmest er de bange for, at træet ikke kan klare den næste storm – ja selv et lille bitte blæsevejr er de blevet bange for. Tænk nu, hvis træet vælter – tænk nu hvis det begynder at blæse lidt igen, spørger de bekymret?

Jeg har spurgt ham, der ved allermest om det her – nemlig vores stadsgartner. Han er helt sikker på, at træet ikke vælter. Det er ikke noget, han for nylig har erfaret fra en anonym kilde. Det har han erfaret gennem grundige studier af andre træer, som er blevet beskåret – og dernæst har fået det meget dårligt.

For at være på den helt sikre side, kan vi godt spørge uvildige eksperter udefra – men de vil sige det samme. Det er et sundt og levedygtigt træ. Vores stadsgartner er sikker på, at man godt kan trimme træet lidt – det er måske i virkeligheden tiltrængt, for der har været et par vildskud. Men en voldsom og hårdhændet beskæring, hvor man fjerner trækronen – det kan træet ikke holde til. Det vil dø. Det må han kraftigt advare imod.

Så det kommer ikke til at ske. En storm vil ikke slå træet ihjel. Men hvis vi selv går i gang med at skære og hugge i træets stamme – med økser og motorsav – så dør træet. Ikke fra den ene dag til den anden – men træet dør.

En storm udefra kan ikke røre træet – men vi kan selv ødelægge det. Blade kan visne – grene kan knække af – men selve træet skal nok klare sig, hvis vi bare lader være med at ødelægge det.

En mindre beskæring – så der ikke ryger alt muligt ned direkte på journalisternes biler – er nok en god ide – men her stopper festen. Og så skal vi nok også blive bedre til hurtigt at fortælle, hvorfor vi gør, som vi gør med vores træer.

Man skal nemlig ikke altid lytte til journalister. Og jeg kan fortælle jer én ting – det er ikke en Ekstra Blads journalist, der skal bestemme over træerne på Femte Juni Plads – og da slet ikke over det største af dem alle – mit træ.

Filmen Velkommen Mr. Chance handler om en enfoldig gartner, der ender som præsident i USA. Alle tror, at han taler om politik – i metaforer – men i virkeligheden taler han bare om sin have.

Der er et fantastisk replikskifte i filmen.

President Bobby: Mr. Gardner, do you agree with Ben, or do you think that we can stimulate growth through temporary incentives?

[Long pause]

Chance the Gardener: As long as the roots are not severed, all is well. And all will be well in the garden.

President “Bobby”: In the garden.

Chance the Gardener: Yes. In the garden, growth has it seasons. First comes spring and summer, but then we have fall and winter. And then we get spring and summer again.

President “Bobby”: Spring and summer.

Chance the Gardener: Yes.

President “Bobby”: Then fall and winter.

Chance the Gardener: Yes.

Benjamin Rand: I think what our insightful young friend is saying is that we welcome the inevitable seasons of nature, but we’re upset by the seasons of our economy.

Chance the Gardener: Yes! There will be growth in the spring!

Benjamin Rand: Hmm!

Chance the Gardener: Hmm!

President “Bobby”: Hm. Well, Mr. Gardner, I must admit that is one of the most refreshing and optimistic statements I’ve heard in a very, very long time.

[Benjamin Rand applauds]

President “Bobby”: I admire your good, solid sense. That’s precisely what we lack on Capitol Hill.

Se – jeg er jo bare formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune. Træerne er mit ansvarsområde. Det har jeg har forstand på. Men hvis det jeg har lært om træer kan bruges i andre sammenhænge – så vil det glæde mig.

Glædelig Femte Juni – glædelig grundlovsdag.

Grundlovsmøde 2014

Tillykke CEPOS

For 10 år siden deltog jeg i en historisk begivenhed. I selve øjeblikket ved man ikke nødvendigvis, at man er med til en historisk begivenhed – i sagens natur kan man først efter nogle år vurdere, om nogen blivende er blevet skabt, eller om man blot har bevidnet en døgnflues korte liv.

Nu 10 år efter kan jeg imidlertid sige, at vi, der var til stede i Palmehaven på Hotel D’Anglettere, da CEPOS blev skabt – vi var med til en begivenhed, der forandrede det politiske landskab permanent. Det var ikke til at vide, om CEPOS ville få gennemslagskraft – om tænketanken ville blive taget alvorligt – om sponsorerne ville blive ved med at smide penge efter projektet. I dag kan vi se, at CEPOS i den grad er slået igennem og bliver taget alvorligt. Derfor er der stadig venlige mennesker, som vil betale gildet, for en institution som CEPOS kan ikke fungere udelukkende ved frivillig arbejdskraft.

For 10 år siden var jeg en småfrustreret Venstremand, som selv havde forsøgt at bringe Venstre ind på en mere liberal kurs gennem kaffeklubben Espresso. Vi fik en venlig behandling ikke mindst af Lars Løkke Rasmussen, men da Claus Hjort Frederiksen på et tidspunkt sagde noget i retning af, at en regering jo ikke er en studiekreds, så var jeg nødt til at erkende, at han havde en pointe. Når en minister tænker højt, så er der en forventning om, at tankerne hurtigst muligt omsættes i konkret lovgivning. Derfor manglede der noget – for de liberale tanker skulle tænkes – og meget gerne højt.

Her kom CEPOS som svaret på mine – og mange andres – bønner. Derfor mærkede jeg historiens vingesus i Palmehaven på D’Angleterre. CEPOS var den game changer, som det liberale Danmark havde brug for. Martin, Mads og Kasper kunne sige de ting, som andre ikke turde sige – eller ikke mente … endnu.

En uafhængig tænketank kan ikke bankes på plads – og med tiden har det jo vist sig, at mange af de emner, som CEPOS bragte frem, gik fra at være tonedøve fantasier til realpolitik.

Derfor var jeg på plads i går, da de 10 år blev fejret. Sammen med mange andre – bl.a. mit store idol fotografen Jacob Holdt (som beklagede sig over det lave antal kvinder til receptionen) og selveste Poul Schlüter – personificeringen af ånden fra 82. Og naturligvis min formand – Lars Løkke Rasmussen – der holdt en selvironisk og morsom hyldesttale.

Mine ønsker frem mod 25 års jubilæet skal være, at CEPOS i endnu højere grad også beskæftiger sig med andre temaer end de strengt økonomiske. Juridiske og værdipolitiske emner kan måske ikke aflæses direkte på bundlinjen hos sponsorerne, men ikke desto mindre er der behov for en liberal stemme, der kommer mere bredt ud.

Uenighed om konkurrenceudsættelse hos socialdemokraterne

Morale er godt, dobbeltmorale er dobbelt så godt. Sådan siger et gammelt ordsprog, og man må så sandelig sige, at det er noget socialdemokraterne lever højt på. Lokalt på Frederiksberg har de socialdemokratiske byrådsmedlemmer travlt med at sætte en stopper for konkurrenceudsættelse af kommunale omsorgsydelser, såsom hjemmepleje og plejehjem. Mens regeringen har fået udvidet deres horisont, og leger med tanken om at konkurrenceudsætte en lang række omsorgsydelser, så sætter de lokale socialdemokrater sig direkte imod deres partifæller på Christiansborg.

Jeg mener, at vi på Frederiksberg skal have den bedste service til den bedste pris. Netop derfor er jeg åben overfor udbud af en lang række omsorgsydelser i Frederiksberg kommune, hvis det kan komme borgerne på Frederiksberg til gode.

En analyse foretaget af Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde fra november sidste år viser, at der har været store forbedringer forbundet med Frederiksberg kommunes udbud af en række ydelser. Her har man erfaret, at både kvaliteten og tilfredsheden blandt brugerne er øget, samtidigt med at man har sparet en tredjedel af omkostningerne. Ifølge regeringens Produktivitetskommissionen viser erfaringer fra Sverige desuden, at udlicitering af omsorgsydelser kan vise sig at blive en stor gevinst.

Vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores velfærdsydelser. Tværtimod, skal vi løfte kvaliteten og sænke omkostningerne. Løsningen står meget klart, vi skal satse mere på konkurrenceudsættelse.

Hvor blev milliarden af?

Hvilken milliard, spørger du? Jo, den milliard kroner som blev bevilliget årligt til forbedringer af den kollektive trafik. Den milliard kroner, som regeringen gav SF som plaster på såret, fordi betalingsringen i København ikke blev til noget. Vi ved nu, at en stor del af de penge er gået til trafikprojekter alle mulige andre steder end her i København.

Det har jeg meget svært ved at forstå. Det letter ikke ligefrem på trængslen i hovedstadsområdet, at der bliver givet penge til Odense Letbane og til samdrift på Odder- og Grenaabanen. Nuvel, der bliver givet nogle penge til København, men det er begrænset set i forhold til, at København har mere end 500.000 indbyggere og er Danmarks største by.

Samtidig undrer jeg mig over, at regeringen ikke har større hastværk med at få brugt pengene. Nye tal fra Trafikministeriet viser nemlig, at regeringen kun har brugt lidt over halvdelen af den milliard, som skulle have været brugt til kollektiv trafik i 2013. Jeg troede, at kollektiv trafik stod højt på regeringens dagsorden, men det gør det åbenbart ikke, når man lader pengene stå og samle støv på den måde.

 

 

Antallet af asylansøgere slår rekord

Danmark skal være et åbent land for alle, der kan og vil bidrage. Men der skal være en balance i udlændingepolitikken, så de der kommer hertil gør det i et antal og på en måde, hvor integrationen kan følge med. Den balance er under pres. Ifølge regeringens egne tal vil vi i år opleve det højeste antal asylansøgere i ti år. Hele 7.500 personer forventes at søge asyl i 2014. Og antallet af asylansøgere er næsten fordoblet på bare tre år. Naturligvis skal vi tage imod mennesker, der flygter fra krig og ufred. Men sandheden er desværre, at for mange asylansøgere ikke kommer, fordi de er reelt forfulgt men for at arbejde illegalt eller begå kriminalitet.

Regningen for regeringens lempelser på udlændingeområdet nærmer sig én milliard. Det er mange penge, der i stedet kunne have gjort gavn mange andre steder i vores velfærdssamfund.

I Venstre ønsker vi en anden kurs. Vi skal stille krav til de indvandrere, der kommer. Vi skal stille krav om, at man kan forsørge sig og sine. Vi skal stille krav om, at man integrerer sig i det danske samfund. Det er fast, fair og fornuftigt. Regeringens nuværende kurs gør Danmark fattigere og integrationen sværere. Derfor er der behov for en ny kurs i udlændinge- og integrationspolitikken.